torsdag den 7. marts 2013

Livet er for kort til uinteressante film

Og når jeg siger uinteressante film, mener jeg ikke film der omhandler hvordan man laver biler, hvilken indflydelse øl har haft på verden, og lignende emner der bare ikke er my kinda thang.

Nej istedet snakker jeg om de der film, som lyder rigtige spændende/gode/interessante/indsæt-eget-positivt-tillægsord, og som efter 30 minutter stadig ikke formår at fange dig. Eller de der film, som måske har fået mange Oscars og kort efter du har trykket play, tænker du bare.. "WT..F.. Hvordan har den scoret bedste film..??..". Og hvor du alligevel vælger at se dem færdige, fordi "den skulle altså være rigtig god!". Dem findes der desværre en del af, og jeg har desværre set en del af dem.

De to sidste to film, hvor jeg har oplevet dette, er Hugo og Moonrise Kingdom. Første film fandt vi på Netflix, og siden vi begge havde hørt meget godt om den tænkte vi "Ja da, det er da den vi skal hygge med i aften". Den efterfølgende var min ide.. Efter at have spillet kortet vi-skal-altid-se-de-film-du-gerne-vil-se-(!), valgte jeg denne her fordi den jo var nomineret til en Oscar i en eller anden kategori, den var spækket med stjerner og traileren så da meget hyggelig ud.. Det kunne ikke gå galt! Øv siger jeg bare, til at bruge denne film til at eksemplificere at JEG kan altså også godt vælge gode film, som DU også kan lide. Kort sagt: this movie did not make my point! 

Ingen af os var særlig begejstrede for nogle af dem, allerede 30 min. inde i filmen, men istedet for at lytte til vores intuition, valgte vi at se dem begge til ende. Hvilke resulterede i knap så gode filmoplevelser (Jonas: "Det er nok den dårligste film jeg nogensinde har set". Olivia "Jeg ved nu ikke med den dårligste, men den var bestemt ikke lige så god som jeg troede"). 

På baggrund af disse film (som altså begge har fået 7,5+ på IMDB) vil jeg nu være meget mere kritisk med: 
1) hvilke film jeg vælger at sætte på
2) hvilke film jeg ikke trykker stop på

For jeg synes virkeligt, at livet er for kort til at bruge 1½, 2, 2½, 3 timer på en film, hvor du sidder med en "ja den var godt nok ligegyldig" fornemmelse bagefter. 

3 kommentarer:

  1. Træls du kun får 1 vi-skal-altid-se-de-film-du-gerne-vil-se-(!)-Kort hva? ;)

    SvarSlet
  2. Jeg havde det lidt på samme måde med Hugo - Men jeg synes alligevel at de sidste 30 min redder filmen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan være du har ret i det. Den bliver i hvert fald bedre til sidst. Men redder.. Hmm ;)

      Slet