onsdag den 27. april 2011

Documania

Jeg lovede Maj i tidligere indlæg, at fortælle hvilke (mange) film jeg havde fået min tid til at gå med den sidste tid. Og siden da har jeg set endnu flere! Jeg kan mærke at jeg/vi ikke længere følger nogle tv-serier religiøst, for nu har vi "masser af tid" til at se film i stedet. (For den tid der ikke længere bruges på at slavisk se en masse afsnit af 'random-tv-show' skal jo ikke bruges på noget andet, noget vigtigere).

Jeg må indrømme at jeg ikke har helt styr på hvilke film vi har set den sidste tid. Der var mange i blandt der ikke gjorde det store indtryk åbenbart. Men der er to styks der skiller sig ud, nemlig nogle dokumentarfilm. Før i tiden var det ikke noget jeg så meget af, men jeg har sidenhen fundet ud af, at der findes virkelige mange og gode dokumentarfilm. De to jeg vil nævne tilhører bestemt den gruppe!


















Det er nemlig Inside Job og Food Inc. De handler om to ret forskellige emner, nemlig finanskrisen og madindustrien i USA - Meget kort fortalt. De var begge rigtig spændende, opsigtsvækkende og ret skræmmende! Begge to rører - i forskellige grader -  ved emner såsom 'the big bad corporation', som nok er et emne der altid vil sælge godt. Men jeg må indrømme at jeg fik helt ondt i maven, da der i Inside Job blev forklaret hvordan finanskrisen hang sammen, og hvordan det var uundgåeligt at det udfoldede sig som det gjorde. Og hvordan det hurtigt kan ske igen! Det var virkelig spændende, og jeg har vitterlig ingen styr på hverken økonomi eller politik. På baggrund af det, var det selvfølgelig også ret svært at følge engang i mellem. Men, som sagt, begge to var virkelige interessante og jeg kan forestille mig, at de fleste folk ville være interesserede i at vide mere om netop de to emner.

De kan i hvert fald anbefales!!

søndag den 24. april 2011

Biografture

.. Det er netop det jeg ser frem til. I går fik jeg disse fribilletter i hånden af min søde søde svoger!


Så nu mangler jeg bare at der kommer nogle gode film i biografen!

torsdag den 21. april 2011

Besøg

I dag fik vi besøg af min mor, som skal blive her i to dage. Det er altid dejligt at få besøg af mutti - for når mutti kommer, så betyder det én ting: vi skal ud at spise og i biografen. Og denne gang var ingen undtagelse.

Vi er nemlig lige kommet hjem fra BioCity, hvor vi så Limitless. Den har jeg faktisk nævnt tidligere på bloggen, lige her.

Nu vil jeg ikke gå for meget i detaljer med filmen, men det var en alletiders underholdende film, som faktisk også formår at afslutte på en lidt tankevækkende måde. Med det, mener jeg at filmens afslutning kan tolkes på flere forskellige måder. Og det kan jeg godt lide. Ellers synes jeg at det er et super fedt plot. Hvor kunne det være skønt at tage en pille, og dermed kunne yde sit aller bedste!

Filmen kan bestemt anbefales. Og synes virkelig Bradley Cooper klarede sin første hovedrolle godt.

Nu vil jeg fortsætte hyggeaften!I må have det godt derude.

tirsdag den 19. april 2011

Stilhed..

Beklager at bloggen har været domineret af u-aktivitet (er der noget der hedder det..?) den sidste uge! Det er da helt frygteligt.. Men for at jeg ikke skal koge helt over når der er travlt, så bliver jeg nødt til at lægge nogle ting til side. Og denne gang blev det altså bloggen.

Og hvorfor har du så travlt, spørger i? Ja nu skal i bare høre. Jeg har nemlig mulighed for at tage i praktik i forbindelse med min uddannelse næste semester. Og efter at have siddet på skolebænken i 17 år nu - dvs. at jeg går i 17. klasse ifølge min bedstemor - så er et praktikophold ved at lyde rigtig tiltrængt. Men det kræver bare uendelig meget tid med CV og ansøgningskriveri. Og når der hænger en opgave over hovedet samtidig, ja.. så begynder det altså at se uoverskueligt ud.

Men efter en rigtig god uge i sidste uge, så er jeg ready to go igen! Og jeg har masser af film at fortælle om. For selv om der er mange ting der skal på plads lige nu, ja så er der altid plads til at se film - utroligt nok.

Håber i nyder sommeren derude! Det vil jeg ud at gøre lige om lidt

tirsdag den 12. april 2011

Hvem glæder sig?!


Jep, det er den nyeste (og sidste) Harry Potter film! Håber part 2 er lige så god som part 1.

Are you excited?

mandag den 11. april 2011

En travl tid

Som overskriften meget passende fortæller, så er det i øjeblikket en travl periode for mig. Og jeg har på fornemmelsen at det kun bliver værre. Så desværre kommer der ikke til at ske sååå meget på bloggen det næsten stykke tid. Jeg er dårlig til at prioritere, og vælger altid det der er sjovest, først. Det må ikke ske denne gang!

Derfor har jeg en idé om at jeg kommer til at poste en masse trailers i den næste periode. Bare så der sker et eller andet. Så kan i også få lidt inspiration derude! Og her kommer den første allerede..


Amazing cast siger jeg bare!

torsdag den 7. april 2011

Hygge med is!

Kender i de dage, hvor man ikke føler sig helt som sig selv, hvor der ikke skal særlig meget til, så er man i dårligt humør? Sådan en aften, har jeg åbenbart i aften.. Eller, jeg kan mærke at den sniger sig. Så jeg besluttede mig for at gå over i den lokale SuperBest for at købe is (endda på opfordring af manden), for at undgå at den sniger sig tættere. Der er jo ikke meget der er bedre end is! 

Men isen kan jo ikke nydes alene. Så på min korte shopping tur, overvejede jeg hvad jeg havde af muligheder. Jeg har jo lige fået nogle nye film, men har lææænge haft lyst til at sætte mig med en god bog. 

Men for at nyde isen og bogen/filmen med god samvittighed (hvilket jo sker så sjældent), vil jeg først lave mine lektier til i morgen. Så kan jeg få det endnu bedre med mig selv. Is, en god film/bog og god samvittighed - sikke en cocktail!

Så aftenen kommer til at bestå af enten:

 

ELLER..

Hvad ville i vælge?

tirsdag den 5. april 2011

Goodbye "Will & Grace"

Jep, så kom der ende på endnu en serie. Øv! But that's how it goes..

På grund af bloggen, har jeg - desværre - en rimelig præcis dato på hvornår jeg startede med at se den, og jeg må indrømme, at jeg har se den færdig usandsynlig hurtigt. Så hurtigt, at da jeg gik tilbage i blog historien, tænkte jeg: "Sh*t, det kan da ikke været rigtigt..?!".. But it is! Jeg startede nemlig på serien midt i februar. Damn! Men det var nogle gode næsten-2-måneder. (FYI, så er afsnittene kun på 21 minutter..!)


Alt i alt synes jeg virkelig godt om "Will & Grace". Der var selvfølgelig nogle episode der var bedre og sjovere end andre, men sådan er det altid. Som jeg sagde allerede heeeelt tilbage i februar måned, så er Jack og Karen mine absolutte favoritter. De er bare så skøre og jeg elsker deres venskab. Fantastisk, og fantastisk sjovt. Replikkerne, skuespillerne, gæstestjernerne og generelt humoren i den serie er genial! Og jeg synes at i alle burde se den! Nu..!

Jeg kommer til at savne slænget fra "Will & Grace", og ved slet ikke hvad jeg skal bruge min tid på nu! Skal jeg virkelig til at finde en ny serie, et nyt sæt favorit personer, og bruge en dælens masser timer, IGEN!? Men som Karen så passende siger, om et lignende problem Jack og hun har: "This is it Jackie, the beginning of a new era.. We are going to let new fictitious characters into our lives." Jeg kunne selvfølgelig også vælge at gøre noget helt andet, som Karen foreslår:"Hey, you know, we could go out and have life experience of our own, then get together later and discuss them. You know.. like the people on TV do!"

mandag den 4. april 2011

Bytte bytte købmand

Nogle gange laver man jeg fejlkøb. Det er ikke til at komme udenom. Så i forbindelse med at vores stue blev lavet om i weekenden, udvalgte jeg nogle film som jeg enten ikke ser mere, aldrig har set og som bare er good ol' fashioned dårlige. Så smuttede jeg en tur ned i Blockbuster, for at benytte mig af deres 'Brugtmarked' børs.

Her er filmene som jeg tog med der ned:

Og her er dem jeg kom hjem med:

Jeg ved godt bunke nr. 2 er en del mindre end den første. Men jeg har det sådan, at hvis du ved at du ikke kommer til at se/bruge det, så byt det til noget andet!

Iblandt den første bunke er bl.a. de nyerhvervede Storm og Horror Collection på BD. Storm kommer jeg aldrig nogensinde til at se, og siden min mand er dødsens bange for gyserfilm (og jeg SKAL bruge en at se dem sammen med) røg de med. Desværre, får man nærmest ingenting for filmene - selv om de er helt nye og i BD - men igen, jeg kommer aldrig til at se dem. Så hellere bytte til noget jeg kommer til at holde af.

Min nye Bourne trilogi kom med på en prøve tur, men fik lov til at komme med hjem igen. 15 kr. for en boks med 4 film, som jeg faktisk gerne vil se - NEJ tak!

Hvad synes i om min bytte handel?

fredag den 1. april 2011

En pakke.. fra hvem?

Da jeg kom hjem fra Berlin, sent søndag aften, lå dette på køkkenbordet.


Min mand var overbevist om at jeg havde bestilt det, og sidenhen glemt alt om det. Og siden min hukommelse er ved at blive værre og værre, var det ikke et helt umuligt scenarie. Bortset fra at det er Bourne trilogien (+ Green Zone), og på DVD! Jeg fandt selvsamme pakke på Blu-ray i en butik for ikke engang 200 kr. Så nej, det kunne simpelthen ikke passe jeg selv havde købt den. Mystery!

Efter en masse research i min e-mail indbakke, fandt jeg ingen bekræftelse på køb og i papkassen den kom i, var der heller ikke nogen faktura. Hmm, jeg havde tydeligvis ikke selv købt den. Men hvem var den så fra?!

Jeg kiggede på æsken - intet navn. Jeg kiggede efter en afsender adresse - intet. Og igen, ledte jeg hele min e-mail indbakke igennem - INTET. Hvor i alverden kommer den her fra?!

Jeg er nu bare gået ud fra, at jeg har vundet en eller andet konkurrence, hvor jeg muligvis har fået besked på e-mail, men har slettet den igen. Jeg får jo spandevis af spam mails netop pga. diverse "konkurrencer". Så det er det eneste mulige scenarie jeg kan forestille mig.

Men det skræmmer mig lidt - for jeg har vundet alt for mange konkurrencer her på det sidste, at jeg går simpelthen og venter på at der sker noget slemt, lige om lidt! Derudover, tør jeg næsten ikke at fortælle mine veninder det, for de hader mig og mit held nok i forvejen. Og hvis min svigermor sidder og læser det her, er hun ved at falde om af grin og forvirring - "hvorfor spiller det pigebarn ikke Lotto?!"

Any ideas til hvor den kommer fra?