Viser opslag med etiketten nørd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nørd. Vis alle opslag

fredag den 19. april 2013

E-bøger vs. fysiske bøger

Hvis I ikke har lagt mærke til det, så er jeg meget glad for at læse. Men jeg er også meget glad for gadgets, og jeg ejer derfor selvfølgelig en Kindle (en e-bogs læser). Jeg er MEGET begejstret for min Kindle og har brugt den rigtig meget de sidste fem måneder, fordi min læselyst lige pludseligt gik i overdrive. Mit problem er bare, at jeg kan godt lide at eje de fysiske bøger også. Derfor blev jeg inspireret til at skrive dette lille blogindlæg, da jeg jeg læste Cecilies indlæg omkring food blogs vs. kogebøger.

En Kindle er smart. Rigtig smart. Og den er bare smartere end fysiske bøger, på alle måder.
- Bøgerne er nemme at købe. Du kan gå ind i amazon store både på din Kindle og på din computer, bruge 1-click purchase (hvor du kun klikker én gang og produktet er købt) og bogen er lynhurtigt (10 sek ca) leveret til din Kindle via amazon whispernet (wi-fi skal bare lige være slået til ;))
- Du kan have over 1000 bøger på et lille device. Det betyder, at de ikke fylder så meget på hylden, og du derfor ikke skal fylde hele dit hus med bøger. Du kan have alle bøgerne med på ferie, uden at kufferten bliver tungere. Og når Kindlen er så lille, er den nem at slæbe med i offentlig transport, lige meget hvor mange sider bogen er på.
- Bøgerne er oftere billigere. Specielt hvis du er vant til at købe bøger i de danske boghandlere. De bøger jeg har liggende på min Kindle ligger fra 0 $ (klassikere såsom Jane Austen fx.) til omkring 12 $. Derudover har jeg mange, som jeg har fået for få dollars via. Kindle daily deals. Du skal bare være opmærksom, at siden vi sidder i lille DK og ikke USA, kan nogle af bøgerne være dyrere. Men generelt er der masser af gode tilbud at hente.
- Mange forfattere er begyndt at self-publish. Det betyder at mange bøger kun kan findes i e-bog, da det er en nem måde for forfattere et springe forlaget over. Dette er også en af grundende til at mange bøger ofte er utroligt billige.

Mange mennesker holder sig fra e-bogs læsere, da de bedre kan lide at sidde med den fysiske bog i hånden. Det er en problematik jeg hurtigt kom over, og jeg foretrækker nærmest at sidde med den, fremfor en fysisk bog. Den er ikke så bøvlet, da den vejer meget mindre og du kan uden problemer sidde med en kop kaffe i hånden samtidigt med at du bladrer og læser.

Min problematik (som egentlig er baggrunden for dette indlæg) er, at jeg godt kan lide at have bøger stående på hylden hvor de pynter og vises frem! Derfor har jeg, på trods af alle de ovenstående forklaringer på hvor smart en Kindle er, købt mine sidste 10-12 bøger i fysisk form. Hvor de er dyrere, tungere, fylder mere og er bøvlet at læse imens man sidder og spiser havregryn. Og (!) hvor man skal vente i 5-10 dage inden de er leveret. MEN nøj hvor er det en tilfredsstillende følelse at udpakke den store amazon pakke og stille de pæne bøger på hylden. En følelse Rikke beskriver meget god lige her.

Min løsning på dette (i realiteten åndssvage) problem er en kombination af at kigge på udseendet, prisen (mellem UK og US amazon) og generelt hvilke der passer bedst som digital eller fysisk bog.

Har I en holdning til e-bøger vs. fysiske bøger, og er jeg virkelig den eneste med dette lille dilemma?

Jeg vil lige påpege, at jeg kun har engelske bøger på min Kindle, da jeg intet har imod at læse engelske fremfor danske bøger. Så jer der skal have bogen på dansk, får lidt problemer med en Kindle (men jeg har ikke sat mig meget ind i hvordan det kan løses). Derimod findes der mange andre selskaber der laver e-bogs læsere, der kan være mere oplagte for den almindelige dansker. Jeg er bare en kæmpe fan af Amazon, og derfor skulle e-bogs læseren selvfølgelig være en Kindle. 

mandag den 2. april 2012

Definitionen af en nørd


.. Og nu er jeg en endnu større fan af den fantastiske Simon Pegg...

fredag den 4. februar 2011

Geeky guldkorn

Jeg er en kæmpe The X-Files fan. Jeg ejer alle sæsoner, begge film og har set samtlige afsnit og begge film, alt for mange gange. Så når jeg hører fraser såsom 'Scully', 'Mulder', 'Little Green Men', 'Trust No One' og 'conspiracy theory', så er det X-files jeg tænker på. Og så kriller det lidt i min geeky mave. Derfor bliver jeg også nødt til at dele dette guldkorn, som jeg faldt over den anden dag, med jer:

torsdag den 20. januar 2011

The Big Bang Theory og Glee...

... er to af mine favorit serier! Og bortset fra hvis man har boet under en sten de sidste 2 år, så kender man til dem. Eller i hvert fald én af dem (do not dissapoint me)!

Det er måske lidt svært at forstå hvorfor jeg har valgt at kombinere disse to, umiddelbart, meget forskellige serier i et blog indlæg.. Se, det skal jeg fortælle dig lige nu.

Hvis du er en af de mennesker der har levet livet under førnævnte sten, så kommer der her en opsummering af hvad Glee og TBBT går ud på. Det vil også forklare hvor forskellige de ser ud til at være. 
                
TBBT er en sitcom på 22 minutter, der omhandler 4 voksne og meget intelligente ultra-nørdede fyre, og deres 'almindelige' nabo Penny. De fire fyre arbejder på universitetet og bruger deres fritid på at spille XBOX, Wii, brætspil og læse tegneserier. Så der er ikke mange så mange kvinder i deres liv.. Indtil Penny flytter ind ved siden af to af fyrene.                                

Så er der Glee, som er en musical-drama-komedie på omkring 42 minutter. Den omhandler en Glee club (sang kor) i high school og deres lærer. Grundlæggende, så er glee klubben midtpunkt for skolens nørdede og upopulære elever. Og serien skildrer deres kamp for at vinde diverse sang-konkurrencer og kampen mod skolens træner for cheerleaders, de populære elever og deres slushies ;) 

Det der er fælles punkt for disse serier er så (som nogle af jer måske kan regne ud nu) at hovedpersonerne i begge disser serier er nørder, på den ene eller den anden måde, og ikke helt er accepteret af flertallet.

På baggrund af seriernes basiske plot og budskab kommer de derfor i et fælles blog indlæg. Fordi på grund af disse serier og deres enorme popularitet (specielt Glee) er den tidligere kiksede livstil som nørd lige pludselig blevet sej.. Eller.. sejERE.. end tidligere. De gør opmærksom på at folk er forskellige og fejrer at folk ikke er ens! Og da jeg længe har været en 'closet-geek' og er lige så stille på vej ud af skabet, er det noget der appellerer meget til mig.

Og som en final note, så får i her et lille klip fra sidste uges Golden Globes, hvor Glee's Chris Colfer vandt en pris for hans rolle som Kurt!


lørdag den 15. januar 2011

Star Trek

Så er det vist på tide at komme med et lille blog-indlæg igen. Jeg havde egentlig besluttet mig at det måtte vente indtil efter mandag kl. 8.30 (hvor jeg har eksamen). Men jeg synes at eksamens-læsning er slem nok, uden at jeg pludseligt bliver syg midt i det hele. Så i morges tænkte jeg, at jeg fortjente at nyde morgenen (som så blev middag og eftermiddag) lidt, inden læsning gik i gang igen! Så jeg satte den nyeste Star Trek film på!

For en lille uge siden fik jeg en pakke fra amazon.co.uk (uh, det er altid så godt!) som jeg havde ventet på i noget tid. I den lå Star Trek XI og Wonders of the Solar System... Og på Blu-ray endda. Guf til lille mig :)

Det er ved at være lang tid siden jeg sidst så den nyeste Star Trek film, og derfor synes jeg at den ville være meget passende til at få en halv-syg og eksamens-træt trekkie jeg i bedre humør. Og jeg havde selvfølgelig ret! 

Jeg synes filmen er super fed, og nok en der kommer til at blive set mange flere gange. Så jeg er bestemt ikke ked af, at jeg har købt den.. Og så i Blu-ray! Det er netop sådan en action- og visuel flot film der fortjener at præsenteres i det format. Jeg har godt nok aldrig set Star Trek: The Original Series, men det gør intet! Jeg har trods alt hørt en del om disse karakterer, da de er kendte i sig selv.. 

Men jeg synes at JJ Abrams og hans trusty team har klaret det super godt at introducere et helt nyt publikum for den legendariske verden der er Star Trek. Den er action-fyldt, sjov og visuelt flot. Skuespillerne har nogle store sko at fylde og gør det brand godt! 

Jeg glæder mig i hvert fald til den næste film!