torsdag den 25. august 2011

Ny tv-serie - Alcatraz

Som jeg nævnte tidligere på ugen, så er jeg lidt af en tv-holic. Og jeg har derfor lyst til at dele hvilke kommende tv-serier kunne blive potentielle tidsslugere for mig. Først præsenterede jeg jer for The New Girl som er en komedieserie med Zooey Deschanel (søsteren til Brennan i Bones faktisk).

Denne gang falder valget på Alcatraz - en blanding mellem Fringe, The X-files og Lost synes jeg. Og DET er bestemt ikke en dårlig kombi! Derudover så er den lavet af J.J. Abrams, som står bag Alias, Lost, Fringe og den nyeste Star Trek film... Ja, det kan vist ikke gå helt galt.

Take a look..

mandag den 22. august 2011

Ny tv-serie - The New Girl

Som jeg har nævnt flere gange på bloggen, så er jeg lidt af en tv-holic. Jeg har en tendens til at følge alt for mange serier, og op til sæson start (hvilket i USA som regel er september) finder jeg altid rigtig mange, der potentielt kunne være rigtig gode!

Så de følgende - mange - blogindlæg vil introducere jer for en række serier jeg glæder mig til at se.

Og vi starter med The New Girl - ther' ya go!

onsdag den 17. august 2011

Inspiration til ønskelisten

Nu når det er lidt kedeligt på job, vil jeg gribe chancen for at blogge lidt. For jeg er stadig ikke kommet ind i en særlig god rytme, som medfører at min fritid virkelig er FRI.TID. Derfor har bloggen været lidt øde de sidste mange dage. 

Men nu er der jo ikke såååå lang tid før jeg fylder 25 - og en af de ting, der altid volder problemer for mig er ønskelisten. Derfor har jeg været forholdsvis tidligt ude, og der står allerede en del ting på den. Men jeg føler stadig jeg mangler noget... Og derfor mangler jeg lidt inspiration. Er det noget i kan hjælpe med? ;)

Ved hjælp af den skide smarte hjemmeside Wishlistr, har jeg samlet alle mine ønsker et sted. Tag et kig her, og så kan du se hvad jeg ønsker mig nu - og forhåbentlig give mig nogle ideer til hvad jeg så ellers kan ønske mig... 

Kom frisk! 

fredag den 12. august 2011

Endnu en omgang Dirty Dancing

Dirty Dancing tilføjes nu til den, allerede lange, liste af film der skal re-bootes. Jeg er ved at være godt og grunding træt af Hollywoods mangel på kreative ideer, som "tvinger" dem til at "genoplive" eksisterende film. Og ikke bare film som ikke lykkedes i første omgang, på trods af gode præmisser (fx. Hulk). Nej, nu skal klassikerne også pilles ved. What's next..?! Titanic, Grease, Shawshank Redemption... Jaws..?


I kan læse mere om det lige her

Og er det kun mig der er totalt forarget? Eller vil i sidde på første parket når filmen får premiere?

torsdag den 11. august 2011

Uden tid, uden computer..

Det har været min situation i nogle dage. Og uden det, bliver det altså ikke til meget blogging. Men for få dage siden fik jeg min computer tilbage (som så stadig ikke virker optimalt - dumme Humac!). Derudover har jeg cirka ingenting at lave på min nye praktikplads. De har utroligt travlt med at færdiggøre og præsentere kampagner for deres kunder, og derfor er der selvfølgelig ikke så meget tid, til at sætte mig ind i tingene. Efter en kort snak med chefen i går, sagde han jeg skulle nyde stilheden så længe jeg kunne, for meget snart, bliver der meget travlt. Så jeg vil fra i dag 'nyde' kedsomheden på kontoret, og benytte den til at lave madplan, tjekke blogs, google alverdens ting og selvfølgelig BLOGGE. 

Håber i har det godt derude i det triste og grå vejr!

onsdag den 3. august 2011

'Jaws' - nr. 115

Man skal lede længe og vidt, for at finde et menneske der ikke kender til den legendariske film Jaws (aka Dødens Gab) - og måske den endnu mere berømte titel melodi (duh.. dum........ duh dum.... duh dum duh.. duh dum dum dum.. - kan du høre det for dig?) På trods af den status, så må jeg pinligt indrømme at jeg ikke har set den før. Og så er det jo smart at vi har fundet på denne her IMDB challenge.


Recap:
Den lille turistby Amity bliver en sommer terroriseret af en stor Hvid Haj, der har valgt byens strandparadis som dets private fødested. Byens politichef vil øjeblikkeligt lukke byens strande, til stor frustration for byens borgmester og borgere, som finansielt lever på sommerræset. Efter flere forsøg på at standse hajen, drager politichefen, en marine biolog og en fisker ud på det store hav for at sætte en stopper for terroriseringen.

Elefantvurdering:
Som jeg nævnte ovenover, så havde jeg faktisk aldrig set filmen før - hvilket faktisk er lidt løgn, for jeg har set nogle klip. Og disse klip, er sikkert grunden til jeg aldrig har set filmen i sin helhed. For hajen, for at være helt ærlig, ser meget falsk ud. Så jeg kunne ikke forstå hvorfor så mange mennesker syntes at filmen er så uhyggelig.

Ja, jeg blev hurtigt sat på plads efter filmen blev puttet i DVD'en. For den er faktisk ret uhyggelig - jeg hoppede i hvert fald i sofaen en del gange! Og bare det - at en film fra 1975 (jep, du hørte rigtigt..) formår at få mig til at hoppe i sofaen - indtjener en par elefanter til filmens vurdering.

Men det er ikke alt. For der er nogle enkelte ting der virkelige får filmen til at spille (pun intended). En af disse er vinklerne, og generelt den måde filmen er optaget på. For der går rigtig lang tid inden vi overhoved  ser den meget urealistiske haj ordenligt - og til den tid, så er frygten så godt på plads, at det gør faktisk ikke noget, at hajen ser så fake ud. Derudover, er det ret genialt, at man ofte ser situationen fra hajens perspektiv - endnu en måde at vi undgår at se selveste hajen. Og det fungerer virkelig godt, for det forhøjer spændingen (og frygten..). Og det i samarbejde med den legendariske titelmelodi.. ja, behøves jeg at sige mere!

Derudover fortjener castet også lige to thumps up.


I sidste ende er der ikke meget andet at gøre, end at give filmen 5 elefanter. For folk ligesom mig, der troede at filmen ville være mere kikset end uhyggelig pga. den uhyggelige haj - tro om igen. Skynd jer at leje, låne eller købe den, for der er en grund til at den ligger nr. 115 på listen over bedste film nogensinde.