'Poltergeist' - nr. not-there

For nogle uger siden gav manden mig et ultimatum, og det var ikke en af de gode (hvis der findes nogle af dem??). Han sagde nemlig at jeg skulle - jeg undskylder sproget - til at lette røven og få skrevet min anmeldelse af Poltergeist. Og ikke før da, ville vi fortsætte vores IMDB challenge. Så de sidste mange, mange, mange uger har vores årtiets-udfordring-film-kiggeri stået på standby.. Fordi jeg simpelthen ikke kunne tage mig sammen til at skrive den. For kender i det, at jo længere tid i udsætter noget, jo sværere er det at komme i gang? (og med det sagt kan jeg høre vores halvlavede bryllups-takkekort skriger fra skufferne..) Anyways..

Filmen der skal anmeldes denne gang er gyseren Poltergeist fra 1982. Det er en film jeg længe har ville se fordi jeg har hørt så meget om den, men er aldrig kommet så langt. Men takket være vores challenge, så fik vi den endelig set.

Recap:
For alle jer der ikke har hørt om denne film, så er det en film der meget ofte bliver - direkte og indirekte - refereret til i andre film. Den handler om en familie som en aften får spøgelser "på besøg". I starten er de ret fredfyldte og morer familien med at flytte rundt på diverse møbler, ting og sager. Dog bliver de mere voldsomme, og faktisk terroriserer familien ved at bl.a. kidnappe deres yngste datter.

Elefant vurdering:
Gys og 1982 - for mig er det to ord der ikke går særligt godt hånd i hånd i 2011. Datidens special effects og gys sekvenser er som regel meget forældede og ender ofte med at - trist men sandt - more mere end de skræmmer. Dog blev jeg ret positiv overrasket over denne film, ved at jeg faktisk blev skræmt en del gange. Jo der var da et par scener, der nok skræmte mere i midt 80'eren i forhold til den CGI fyldte verden vi lever i nu. Men jeg synes det var imponerende så godt den alligevel kunne følge med.

Med det sagt, var der faktisk en del af filmen der var lidt komisk; der var lidt humor og kikset-hed (?) over den. Og det kunne jeg virkelig godt lide. Det gjorde også at de enkelte uhyggelige scener, der måske faldt til jorden pga alderen, stadig virkede pga den komiske vinkel.

Og det er jo en fed spøgelseshistorie, og hvem kan ikke lide dem?!

Jeg har meget svært ved at putte et antal elefanter på denne film (som om det er noget nyt), men ender på 4 små elefanter. Synes ikke jeg kan give den mindre da det er en rigtig god historie, med godt skuespil og effekter der stadig (for det meste) holder i dag. Dermed, generelt god underholdning! Og siden det er ved at være noget tid siden jeg har set den, ved jeg allerede nu, at der ikke går for længe før jeg kunne finde på at smide den på igen.

Trivia:
Sørgeligt nok, så er begge skuespillerne der spiller døtrene i filmen faktisk døde. Den ene blev dræbt af hendes kæreste, hvor i mod den yngste døde af problemer med tarmene.

Quote:
Carol-Anne: They're here

På trods af, at det er et ret halv-hjertet forsøg på en anmeldelse, så håber jeg den viser, at skønt den gamle alder, så er den altså et kig værd alligevel.

EDIT: Efter at jeg har skrevet hele denne anmeldelse, kan jeg slet ikke finde den på top 250 listen - FORDI DEN IKKE ER DER! Doh! Jeg ved ikke hvorfor jeg/han/vi har troet det. Men nu er den set.. Og skrevet.. Så den kommer altså på alligevel. Nå!

'Black Swan' - nr. 60

Denne omgangs anmeldelse falder på Black Swan. Vi havde faktisk valgt at vente med at se den, indtil den ville udkomme på Blu-ray/DVD. Der er ikke noget værre end at betale en formue for at komme i biografen, og så ende med at sidde i en lille bitte sal. Men på trods af det, valgte vi fredag aften at trave i BioCity. Og det er jeg godt nok glad for.

Recap:
Nina er en ballerina i et ballet selskab, hvis liv er totalt opslugt af dansen. Hun bor sammen med sin mor der er tidligere ballerina. Da prima ballerinaen skal erstattes med åbnings produktion, ’Swan Lake’, er Nina det første valg. Men Nina har konkurrence: en ny danserinde, Lily. ’Swan Lake’ kræver nemlig en danser der kan spille både White Swan med uskyld og ynde, og Black Swan der repræsenterer svig og sensualitet. Nina passer White Swan rollen perfekt, mens Lily er personificeringen af Black Swan. Da de to unge danser udvikler deres rivalisering i et sært venskab, begynder Nina at komme mere i kontakt med hendes mørke side – en forvandling der truer med at ødelægge hende.

Elefant vurdering:
Jeg var meget spændt på, hvad jeg ville synes om filmen. Oscar favoritter har snydt mig før i tiden, og denne lignede en der meget vel kunne gøre det samme. Nøj, hvor tog jeg meget fejl. Jeg var godt nok helt vild med filmen, og synes at den fortjener al det hype den har modtaget. Derudover har jeg altid undret mig over, hvordan de kan udvælge én skuespiller præsentation ud af så mange mulige, der fortjener en Oscar. Well, dette år forstår jeg det godt. Wow, hvor er den Oscar bare fuldstændig velfortjent for Natalie Portman. Hun klarer det SÅ godt!

Men hvis jeg skulle bruge et ord til at forklare filmen, ville det være 'intens'. Det er godt nok noget af en rollercoaster tur vi kommer ud på som publikum. Jeg følte at jeg blev hevet med ind, og sad med et bredt spektrum af følelser og spekulationer hele vejen igennem filmen.

Der var mange elementer jeg kunne lide ved filmen. For eksempel, var jeg glad for at Ninas forvandling igennem filmen ikke bare er noget der sker, fordi hun skal spille to meget forskellige hovedroller i en. Det var nemlig den idé jeg havde fået fra traileren. I stedet, kan vi se fra start at Nina er en perfektionist og lever for balletten, samtidig med at hendes mor lever for Ninas ballet. Sådan som jeg ser det, kan vi se at Nina's opførsel ikke kun finder sted fordi hun vil være en bedre Black Swan - men i stedet er hendes (ret så sære) dagligdag hos hendes mor, hendes perfektionistiske attitude, samt hendes passion for dansen er grobund for hendes forskruede forvandling. Og det synes jeg, skaber en mere troværdig og bedre film.

Der bliver der brugt effekter, til at skabe.. (uden at røbe for meget) et mere visuelt udtryk for den forvandling der finder sted. Det fungerer virkelig godt. Derudover, er det er fedt at instruktøren har skabt en mørkere og hårdere indtryk, af noget så prinsesseagtigt og skrøbeligt som ballet. Der skal ikke meget til, før et enkelt trin kan ødelægge en dansers tå.

Jeg vil tro, at der er så meget mere jeg kan fortælle om Black Swan, men jeg tror virkelig denne film kræver flere gensyn, for at kunne sætte helt pris på alle dens elementer. Derfor kan jeg med (nogenlunde) god samvittighed sige, at det i hvert fald er en film jeg gerne vil købe, når den engang kommer ud på Blu-ray. Den får fire store elefanter fra mig!

Trivia:
Natalie Portman afslørede at Darren Aronofsky prøvede direkte, men diskret, at skabe splid mellem hende og Mila Kunis imens de filmede, for at skabe et mere spændt forhold mellem de to, on-screen. Det gjorde han ved at holde de to separate under indspilningen, samt sende begge to skræmmende sms'er angående den andens præsentation.

Quote:
Thomas Leroy: I got a little homework assignment for you. Go home and touch yourself. Live a little. 

'2001: A Space Odyssey' - nr. 89

Hvor det før har taget mig helt op til en uge at færdiggøre nogle af de tidligere IMDB anmeldelser, satte jeg mig ved computeren ikke 15 minutter efter 2001: A Space Odyssey (aka Rumrejsen år 2001) sluttede. Og i dette tilfælde, er det desværre ikke en god ting i. Det var en lang og smertefuld oplevelse at  sidde de 2 timer og 15 minutter filmen varede, og jeg kunne ikke udholde tanken om at udsætte denne anmeldelse for længe. Jeg ved godt jeg indleder både anmeldelsen og filmen ret slemt, men jeg vil på bedste vis forklare hvorfor jeg har det på den måde.  

Recap: 

"2001" er en historie om evolution. Engang i en fjern fortid, var der nogen eller noget der puffede evolution ved at placere en monolit på Jorden (formentlig andre steder i hele universet også). Evolutionen muliggjorde det dernæst for menneskeheden at nå månens overflade, hvor endnu en monolit er fundet. En, der signalerer 'monolit placererne', at menneskeheden har udviklet sig så langt. Nu starter et kapløb mellem computere (HAL) og menneskerne (Bowman) til at nå 'monolit placererne'. Vinderen vil opnå det næste skridt i evolutionen, uanset hvad det måtte være. (Og jeg indrømmer blankt at denne beskrivelse fra IMDB er puttet i Google translate og er copy-pasted derfra. Der er nemlig ingen chance for at jeg kan forklare denne film)

Elefant vurdering:

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte henne, for at retfærdiggøre min ret så barske start på denne anmeldelse, samt forklare hvordan jeg har det i hovedet lige nu. Efter filmen var færdig, skyndte jeg mig ind at kigge på anmeldelserne inde på IMDB, og det var proppet med 10 ud 10 anmeldelser. I don't get it! Mange taler om at det er fordi at publikum nu til dags bare vil have hjernedød action og ikke er kloge nok til at forstå dette såkaldte mesterværk. 

Nu vil jeg vove at påstå at jeg er forholdsvis intelligent (jeg er i hvert fald ikke dum..), er rimelig open-minded og kan godt lide at se film der kræver at hjernen kommer på arbejde. Men den her... Urgh.. For det første er filmen ualmindelig langtrukken! Mange sekvenser trækker rigtig meget i langdrag, og det drejer sig som regel om scener hvor der virkelig ikke sker noget.  Den kunne være halv så lang og så ville vi stadig fatte pointen.

Mit store problem med denne film er dog at plottet faktisk er rigtig interessant. Men fordi aaaaltiiing bliiiiveeer trukkkkeeet iiii laaangdraaagggg, sidder man bare i ren vantro over at det skal tage så pokkers lang tid det hele! Og jeg kan egentlig godt forstå, hvorfor scenerne er så lange og hvorfor der fx. ikke er nogen lyd når astronauterne bevæger sig rundt udenfor rumskibet. Det er for at skabe en form for isolation, og give publikum et mere realistisk billede af hvordan det ville være at op beholde sig ude i rummet. I get it, makes sense. Men det duer bare ikke, når man jeg keder sig så meget over det, at man jeg faktisk er ligeglad med om man jeg falder i søvn eller ej. 

Dette er et udsnit fra en anmeldelse fra IMDB, der forklarer min holdning ret perfekt: "This is not me 'not getting it.' This is me being bored to tears by long stretches of absolutely nothing. Sure, it's realistic, but I find I have no reason to care. No matter the message, no movie can be good without being entertaining." Tak til The_Mantis!

Som en slut note vil jeg dog give den et par pæne ord på vejen. Special effects, kamera arbejdet og selveste set designet er virkelig imponerede. Det er jo en film fra 1968, og det er tydeligt at se at de var årevis foran med både manuskript, tankegang og udførelsen. Men desværre er det ikke et 'lig-med-tegn' for underholdning. Den er bare aaalt for abstrakt og kunstnerisk til at jeg (og min bedre halvdel) kan følge med - eller have lyst til at følge med. Den formår, for mit vedkommende, lige at snige sig op på to meget små elefanter. 

Så farvel til 2001: A Space Odyssey - knap så fedt at møde dig, og håber aldrig vi ses igen!

Trivia:

Der er ingen dialog i de første 25 minutter af filmen og heller ikke i de sidste 23 minutter. Med disse to lange sektioner og andre kortere end dem, er der omkring 88 minutter uden dialog i filmen.

Quote: 

HAL: It can only be attributable to human error. 

'Full Metal Jacket' - nr. 86

Så er tiden kommet for endnu en IMDB challenge film. Denne gang faldt valget på Full Metal Jacket. Det er en film, jeg har længe gerne ville se, men jeg har aldrig taget mig sammen til det. Thank God for 'årtiets udfordring' hva!?.. Og jeg føler egentlig at udfordringen først er gået ordenligt i gang nu, da de første to film vi så havde jeg set før.. Mange (!) gange før endda.

Recap: 
Filmen omhandler en række soldater under Vietnam krigen, fra da de dukker op i træningslejren til de befinder sig midt i krigen. Men i stedet for at have fokus på Vietnam krigen som sådan, så handler den mere om hvilken effekt militærets tankegang og Vietnam krigen har på soldaterne.

Elefant vurdering:
Som nævnt ovenfor, så omhandler filmen ikke bare Vietnam krigen. En stor del af filmen følger mændene i træningslejren under kommandoen af en syg-i-hovedet-skør sergent Hartman. Derfra kan man tydeligt se at det ikke bare er krigen det handler om, men mere om den dehumaniserings proces der forvandler soldateren fra mænd til dræbermaskiner. Og det var netop det jeg godt kunne lide ved denne film. Fra mit synspunkt er det ikke bare endnu en krigsfilm (om Vietnam), men i stedet følger man disse mænd i en frygtelig og uholdbar situation, hvor de bliver nødt til at forvandle for at overleve.

Dog synes jeg det er ærgerligt, at bruddet fra træningslejren til krigen virker ret pludselig og usammenhængende. Det er meget muligt at det er Kubricks mening, men jeg får en 'two-in-one-movie' fornemmelse. Dog vil jeg sige at jeg synes godt om begge dele af filmen, men manglede nok en form for 'lim' der kunne binde de parter sammen. Den første del af filmen er dog den jeg aller bedst kunne lide. Nej, hvor er det fedt at følge den nådesløse sergent spytte den ene geniale replik ud efter den anden, i forsøg på at knække soldaterne. Det er godt nok imponerende at se og høre!

Derudover vil jeg kort nævne musikken - hvilket jeg generelt er rigtig dårlig til at lægge mærke til. Denne gang opdagede jeg den, for den er ofte meget lystig og virker sommetider lidt malplaceret i filmen.. I og med at det er en krigsfilm. Men et eller andet sted, synes jeg det passer godt sammen med de skøre, nogle gange vanvittige, samtaler soldaterne har og det de gør i løbet af filmen. For filmen har egentlig en del sort humor og er nogle gange ret overdrevet. Men det fungerer!

Jeg var meget i tvivl om hvilken karakter jeg skulle give filmen. Og er egentlig ikke blevet helt enig med mig selv endnu - skal det være 3 eller 4 elefanter? Den diplomatiske og konfliktsky Olivia vil egentlig helst give den 3 1/2, men det har jeg ikke lyst til. En halv elefant ville også se underlig ud.. Så jeg ender nok på 3.. nej 4... nej 3.. shh!.. Okay 3! Og begrundelse bag dette er simpelthen, at hvis jeg skulle se den igen lige nu, så ville jeg højest sandsynligt vælge at stoppe filmen efter træningslejren er slut, og ikke føle at jeg mangler en slutning på filmen. So there you go!

Trivia:
Manden der spiller sergent Hartman, var oprindeligt ikke hyret til at medvirke i filmen, men som konsulent til træningslejr-delen af filmen. Men efter Stanley Kubrick så en 15 minutters lang film hvor manden råber skældsord og sjofle fornærmelser uden at stoppe, gentage sig selv eller vakle (mens appelsiner og tennisbolde bliver smidt i hovedet på ham!), blev Kubrick så imponeret at manden blev hyret til at spille sergenten!

Quote: 
Sergeant Hartman: "You are the lowest form of life on Earth. You are not even human, fucking beings. You are nothing but unorganized grabastic pieces of amphibian shit! You will not like me. But the more you hate me the more you will learn. I am hard but I am fair. There is no racial bigotry here. I do not look down on niggers, kikes, wops or greasers. Here you are all equally worthless."

'Toy Story' - nr. 147

Engang i forrige uge fik vi set Toy Story, og det har simpelthen taget mig så lang tid at færdiggøre denne post. Jeg kan godt mærke 'udfordringen' i denne IMDB challenge, for anmeldelser er virkelig ikke min stærke sider. Men færdig, det blev den alligevel.

Recap: 

Som mange (forhåbentlig) ved, så handler filmen om forskellige legetøjsfigurer ejet af drengen Andy. Hvad Andy ikke ved er at når han forlader lokalet, så bliver legetøjet levende. Woody er favorit legetøjet, men til Andy's fødselsdag får han et nyt legetøj - Buzz Lightyear. Han bliver tilføjet til samlingen, og til Woody's store rædsel bliver Buzz Lightyear nu både vennernes og Andy's nye favorit!

Elefant vurdering:

Det eneste jeg har at sige om denne film er: What's not to love?!... Okay, det er ikke det eneste jeg har at sige, men det er det jeg synes om denne film. Historien er skøn, da man virkelig bliver draget ind i universet. Jeg kan tydeligt huske, at da jeg første gang så filmen, fik jeg det sååå dårligt ved at tænke på alt det legetøj som jeg havde smidt ud. Legetøj, som jeg har været så glad ved engang, som så blev smidt ud til fordel for noget nyt og mere spændende. Og efter at have genset den i denne omgang, kan jeg fortælle at det er en følelse der stadig dukker op i min 24-årige gamle krop. Se det er imponerede! Derudover er den spækket med fantastiske og unikke karakterer, hvor man jeg elsker alle og enhver af dem - selvfølgelig med undtagelse af psykopat nabodrengen Sid.

Jeg var og er lidt i tvivl om den skal have fire eller fem elefanter... But who am I kidding - jeg elsker tegnefilm, og specielt de nye animerede tegnefilm. Og da Toy Story er front løberen for den store invasion af rigtige gode animations tegnefilm, fortjener den at få fem. For Toy Story var jo den første feature film lavet helt af CGI, den første tegnefilm der anvendte så mange almindelige film skuespillere (Hollywood stjerner) til figurenes stemmer, og den første tegnefilm (synes jeg) der på lige grund, henvender sig til både små og store. Den bevægede sig længere og rammer bredere end de gamle og klassiske Disney tegnefilm (som jeg dog også elsker), med en historie der egentlig tilhører børnuniverset, men er fortalt på en måde hvor voksne også elsker den - nemlig som en helt almindelig historie, hvor vi kan relatere til figurerne. Da jeg ikke kan sætte en finger på noget som helst jeg er utilfreds med, kan jeg da ikke give den andet en fem elefanter!

Trivia:

Oprindeligt blev Billy Crystal tilbudt rollen som Buzz Lightyear, men valgte at sige nej. Efter han så filmen, sagde han at karriere-mæssigt var det han største fejltagelse. Efter Pixar fandt ud af det, tilbød de ham en rolle i Monsters, Inc., som han til gengæld accepterede.

Quote: 

Rex: What if Andy gets another dinosaur? A mean one? I just don't think I can take that kind of rejection

Og et eksempel på hvordan en tegnefilm nemt kan henvende sig til et voksent publikum:

Mr. Potato Head: Oh, really? I'm from Playskool. 

Rex: And I'm from Mattel. Well, I'm not really from Mattel, I'm actually from a smaller company that was purchased by Mattel in a leveraged buyout. 

Jeg kan blive ved med at finde eksempler og elementer jeg gerne vil fortælle om, men jeg vil holde her, og til sidst sige: To infinity and beyond!

'Back to the Future' - nr. 72

For nogle aftener siden skete det så endelig - vi påbegyndte vores IMDB challenge! Og hvilken bedre film at starte med end Back to the Future (aka. Tilbage til Fremtiden)! Det er godt nok en film jeg har set uendelig mange gange, men skønt at have vores challenge som undskyldning til at se den én gang til.

Selv om jeg tror det er meget usandsynligt, at folk ikke ved hvad den handler om, så kommer der alligevel et recap: 

Året er 1985. Marty McFly er ven med videnskabsmand/opfinder/skøre Doc Brown, der lige har opfundet en tidsmaskine (i en bil). Samme aften som tidsmaskinen (aka. den-eneste-grund-til-at-jeg-ved-at-en-DeLorean-er-en-bil) bliver afprøvet for første gang, kommer der en gruppe libyer efter Doc og Marty. For at flygte, hopper Marty ind i bilen og inden vi ved det, er Marty blevet transporteret til 1955 - året hvor hans forældre forelskede sig i hinanden. Men da Marty jo ikke er klar over hvilken indvirkning hans tilstedeværelse kan have, kommer han til at forstyrre begivenhedernes gang da hans mor forelsker sig i ham, i stedet for hans far - UPS! Så skal Doc Brown (som jo ikke har opfundet tidsmaskinen i 1955(!)) og Marty arbejde på at føre Marty's forældre sammen igen, samt få Marty tilbage til 1985.

Back to the Future er en film som jeg altid har elsket, og altid kommer til at elske. Den har Michael J. Fox (og hvem kan ikke li' ham?!) i hovedrollen, er sjov, godt udført og har et rigtig godt cast. Ja, den er bare super god. Derudover bliver jeg nødt til at nævne musikken! Huey Lewis and the News' sang 'Back In Time' er bare awesome og tænder godt nok min geek-switch. Så hvis du ikke har set filmen endnu, så skynd dig ud at få fat i den!

Elefant vurdering:

Et stykke random trivia: 
Michael J. Fox var instruktørens første valg til at spille Marty, men pga. hans arbejde i "Blomsterbørns Børn" kunne det ikke lade sig gøre og derfor blev Eric Stoltz hyret i stedet for. Efter ca. 5 ugers indspilning besluttede instruktøren sig for at Eric Stoltz bare ikke var rigtig for rollen. Han blev fyret og så fik Michael J. Fox heldigvis lov til at påtage sig rollen alligevel. 


Og et sjovt quote: 
Marty McFly: Whoa, this is heavy. 
Doc Brown: There's that word again; "heavy". Why are things so heavy in the future? Is there a problem with the earth's gravitational pull? 

Need I say more, hva?! - humor på højt plan!