Viser opslag med etiketten biograf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten biograf. Vis alle opslag

torsdag den 21. juli 2011

Source Code

Jeg har helt glemt, at jeg mangler at fortælle om Source Code, som vi så i biografen for mange uger siden nu. Filmen er med Jake Gyllenhal, der spiller en soldat som pludselig vågner i et tog, i en anden mands krop. Han finder ud af, at han er en del af en militær mission for at finde en ukendt bombemand på toget.  Min interesse for filmen voksede da jeg så traileren, som jeg synes var utrolig spændende. Så jeg glædede mig meget til at se filmen.


Filmen var spændende og jeg synes den havde et højt tempo passende til en action film. Derudover, havde den et interessant og mystisk plot, som gjorde det vigtigt at følge med. Jeg følte bestemt ikke jeg kedede mig. Slutningen har jeg det lidt ambivalent overfor. På den ene side var det super fedt at se noget nyt, atypisk og noget som man ikke kan regne ud. Og som heller ikke nødvendigvis er en happy ending. På den anden side, så syntes jeg virkelig godt om Gyllenhals karakter, så det var ærgerligt den ikke endte med en rigtig lykkelig slutning. Alt i alt synes jeg det var en meget spændende film, som også var værd at se i biografen. Men det bliver ikke en film jeg husker mange år fra nu, og heller ikke en jeg har interesse i at have på hylden herhjemme. Hvilket i sidste ende er i orden, for så er der én mindre film at bruge penge på.

mandag den 11. juli 2011

Unknown

Som jeg jo fortalte i sidste uge, så har der været en del ture i biografen. Den ene af dem var for at se Unknown (også kaldet Unknown Identity på dansk). Lige siden jeg så Taken for nogle år siden, har Liam Neesons film været på min 'at-holde-øje-med' liste. Jeg har altid kunne lide ham, men nøj hvor er han bare sej i den film. Derfor røg Unknown på min 'one-to-watch' liste ligeså hurtigt jeg så traileren.


Det er en meget fed historie, der handler om forvekslet identitet, alle-imod-én, mulige skurke og psykologisk forvirring. Og den lokkende intro på IMDB fortæller..

"A man awakens from a coma, only to discover that someone has taken on his identity and that no one (not even his wife), believes him"

Det lyder som en god opskrift på en fed og spændende thriller! Men desværre, så formår den bare ikke at gribe mig helt, på trods af de mange biljagter og spændingssekvenser. Det er en okay spændende thriller, med et fedt twist, og den vil helt sikkert overraske. Men desværre er Unknown bare slet ikke lige så sej som forventet og håbet. Og spørgsmålet er, vil jeg overhoved huske denne film om et års tid?

Det er bestemt en film der er værd at bruge 2 timer på, hvis du mangler noget at se. Men der er ingen grund til at se den i biografen nu, eller løbe ned i Blockbuster når den udkommer.

mandag den 4. juli 2011

Transformers 3

Jeg fortalte jo i torsdags, at vi havde været i bio tre gange siden jeg sidst bloggede. Transformers 3 var én af de film, og nok den jeg var mindst begejstret for. Jeg synes etter'en var meget fed, to'eren var okay sjov, men tre'eren.. Argh, det er en ommer.


Egentlig var der flere ting i filmen jeg godt kunne lide: Shia er altid pæn at se på, sjov at høre på, og mange af bi-rolleren var meget gode. Og så var det en meget god overraskelse at pludselig se/høre McDreamy (Patrick Dempsey), Spock (Leonard Nemoy) og Mr. Chow (Ken Jeong).

Selv om erstatningen for Megan Fox, ikke var sådan en dårlig skuespillerinde, som man kunne forvente af en 23-årig über babe, turned model, turned actress.. Så var historien bag udskiftningen bare lidt kikset. De har brugt to film til at opbygge denne fantastiske romance mellem baben (Megan Fox) og nørden (Shia), og så ender det bare med at han bliver dumpet.. No more, no less.

Mit problem med filmen, er dog at jeg flere gange sad og kedede mig. Filmen var for lang, og de - engang i mellem - rigtig lange scener i mellem robotterne (som man jeg har svært ved at skelne i mellem), gjorde at jeg glædede mig til at filmen ville slutte. IKKE ligefrem den følelse en film skal fremkalde. Og det er netop på baggrund af dette, at filme skuffede.

MEN, kan dog stadig anbefale de tidligere film. Og hvis man ikke har set dem, så skal man nok ikke starte med at se treeren.

onsdag den 8. juni 2011

X-Men: First Class

Jeg har selvfølgelig, som mange andre, nydt weekendens solskin med hygge og grillmad. Men fordi der er sol, betyder det ikke at filmene bliver nedprioriteret. Tværtimod.. Pt. ser vi nærmest flere film (i biografen) end vi har gjort længe. Og X-Men: First Class var vi inde at se i lørdags! Jeg har tidligere nævnt den og vist traileren lige her.


Jeg er kæmpe fan af X-Men filmene og trilogien har endda en plads på min filmhylde. Derfor var jeg til at starte med, lidt skeptisk overfor denne film. Men efter flere positiv anmeldelser, varmede jeg op for den og glædede mig derfor til at vi skulle se den i biografen. Og nøj, jeg blev ikke skuffet! Modsat den nye Pirates film, glæder jeg mig allerede til at gense X-Men: First Class. Og hvis det ikke er et positiv tegn, ja så ved jeg ikke hvad er.

For folk der ikke har set de tidligere X-Men film, så er der intet at frygte - du kan sagtens se denne film alligevel. Da filmen er en prequel (dvs. den foregår inden) til de tidligere X-Men film, er der ikke noget som sådan du mangler for at forstå historien. Der er selvfølgelig ting der muligvis giver mere mening for folk der har set den, og endda også scener hvor nørder som mig sidder og klapper lidt indeni, pga. viden fra de tidligere film. Men da vi jo ved hvordan fremtiden kommer til at se ud, så ved vi jo egentlig hvordan filmen kommer til at ende.. Sådan cirka. Og det kan så være fordelen for det nye X-Men publikum. Du ved intet om hvordan historien udfolder sig.


Med det sagt, så er der lige nogle enkelte ting jeg vil fremhæve, som for mig, gjorde filmen rigtig god!

  • Jeg har ikke noget imod at kende slutningen (til en vis grad) i forvejen. Det gjorde at fokus var mere på the journey i forhold til the end
  • Der var nogle kendte ansigter i blandt. Og det vil jeg ikke sige mere om. Men det er så en af de steder jeg sad og grinede og klappede for mig selv, den nørd som jeg nu engang er
  • Derudover var der en del nye ansigter, og med det mener jeg helt nye type mutanter. Og der er altid fedt at se nogle nye slags
  • Der var bare no mercy. Jeg blev flere gange overrasket over at det gjorde han/hun bare ikke. Og det gjorde at filmen var mere hård, lige til og derfor ikke så blød som de ellers kan blive
  • Jeg synes generelt at der blev taget meget hensyn til historien i de tidligere film. Dvs. at historien hænger sammen. Bare et enkelt eksempel (som nok kun X-Men fans kan genkende): Cerebro har samme udseende som i den første film, og ikke den lidt flottere og federe version der er i de efterfølgende. Så de har fulgt tidslinien 
  • Historien foregår under Cuba krisen. Som jeg tidligere at nævnt på bloggen, så kan jeg virkelig godt lide når de blander virkelige hændelser med fiktion - og det klarede de virkelig godt her
  • Det er en virkelig fed historie, der fortjener en plads i film franchiset!
Dette er bare nogle af de få grunde jeg kan huske, hvilket for mig gør det til en af det bedste biograf film i år. Derfor kan jeg bestemt anbefale jer at tage ind at se den. Og hvis i ikke har set de andre X-Men film, synes jeg bestemt også at de er værd at se. Generelt, er det et virkelig fedt univers med gode historier!

fredag den 3. juni 2011

Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides

I går var vi endnu en tur i biografen og valget faldt på den nyeste POTC film. Jeg må ærligt indrømme at da jeg først hørte om den nyeste film, var jeg ikke ovenud begejstret. Jeg synes ikke treeren var sååå god igen, og kunne ikke rigtig se pointen i at lave endnu en. Og da jeg så hørte at Orlando Bloom og Keira Knightley ikke var med, ja..


Men jeg gik ind i biografen med et åbnet sind og uden de vilde forventninger. Og baseret på det, så synes jeg faktisk den var helt okay. Specielt overraskede det mig, at man jeg slet ikke savnede de to andre! Jack Sparrow kan sagtens bære en film uden dem. Filmen står meget godt alene i forhold til de tre andre og er ikke ligefrem en direkte fortsættelse, hvilket fungerer meget godt.

Dog er det ikke en film som jeg har behov for at se igen meget snart. Kan endda sagtens vente nogle år, hvis det skulle være. Og jeg kan MEGET ofte se film igen, op til MANGE gange. Så det indikerer lidt.

Så jeg synes bestemt den er en tur værd i biografen, for den undeholder - hvilket i sidste ende jo er pointen.

Og bare lige for at nævne det, så var vi inde at se den i 3D. Jeg synes simpelthen ikke at den effekt er nødvendig for alle film der udkommer for tiden, og synes heller ikke den er nødvendig til denne. Der var heldigvis ikke så mange scener der var optaget kun pga effekten, men så føler jeg til gengæld at de ekstra 25-30 kr er lidt spildt. Specielt fordi det gør ret ondt for næseryggen og ørenene. Men så kan i overveje det.

onsdag den 1. juni 2011

The Hangover - Part ll

Da vi stadig har fribilletter til biografen liggende, tog vi en spontan tur i bio for at se disse fyre i aktion igen.

Hvis du sidder med et undrende blik i ansigt, så har du virkelig boet under en sten den sidste tid. For det er jo gruppen fra Tømmermænd i Vegas, der er taget til polterabend igen. Denne gang er det bare i Thailand. Og det går lige så skidt, hvis ikke værre, end sidst.

Og på trods af de ikke alt for imponerende anmeldelser, så ligger denne film altså i toppen på box-office listen lige nu. Og det er altså fordi den er sjov, rigtig sjov! Den opfinder ikke den dybe tallerken, den er ikke sååå meget anderledes end den første, og nogle gange gør det helt ondt så dumme uheldige de er. Men det er heller ikke så mærkeligt at den ligner den første, for det var jo en rigtig god opskrift på en virkelig sjov film.. Som tilfældigvis også formåede at tjene kassen!

Så hvis i ikke har set den, så skal det gøres, for den er helt sikkert en biograf tur værdig!

søndag den 24. april 2011

Biografture

.. Det er netop det jeg ser frem til. I går fik jeg disse fribilletter i hånden af min søde søde svoger!


Så nu mangler jeg bare at der kommer nogle gode film i biografen!

torsdag den 21. april 2011

Besøg

I dag fik vi besøg af min mor, som skal blive her i to dage. Det er altid dejligt at få besøg af mutti - for når mutti kommer, så betyder det én ting: vi skal ud at spise og i biografen. Og denne gang var ingen undtagelse.

Vi er nemlig lige kommet hjem fra BioCity, hvor vi så Limitless. Den har jeg faktisk nævnt tidligere på bloggen, lige her.

Nu vil jeg ikke gå for meget i detaljer med filmen, men det var en alletiders underholdende film, som faktisk også formår at afslutte på en lidt tankevækkende måde. Med det, mener jeg at filmens afslutning kan tolkes på flere forskellige måder. Og det kan jeg godt lide. Ellers synes jeg at det er et super fedt plot. Hvor kunne det være skønt at tage en pille, og dermed kunne yde sit aller bedste!

Filmen kan bestemt anbefales. Og synes virkelig Bradley Cooper klarede sin første hovedrolle godt.

Nu vil jeg fortsætte hyggeaften!I må have det godt derude.

torsdag den 6. januar 2011

Klovn!

Så har vi, lige som over en halv million danskere, set Klovn: The Movie. Da jeg hørte filmen skulle udkomme glædede jeg mig ikke ligefrem. Jeg har aldrig være heeelt vildt begejstret for serien, men har lært at se og sætte pris på den. Og må da indrømme at de er mange sjove momenter i løbet af dens 6 sæsoner.

Anyways, mit problem har altid været Frank jo er så pokkers pinlig! Jeg får ondt i maven og krummer tæer, og gemmer mig som regel under dynen når det bliver for groft. Derfor skulle jeg lige forberede mig på, at jeg ikke kunne tage min dyne med i bio!

I denne omgang er Frank stadig er ualmindelig uheldig, pinlig og knap så klog i hans beslutninger og Casper er stadig pigeglad og mega vattet. Men det overraskede mig at jeg faktisk synes den var rigtig sjov! Der var godt nok mange ekstreme situationer, som forventet, men jeg håndterer dem åbenbart bedre når de er på en stor skærm.

Uden at afsløre for meget, så handler den om at Casper og Frank skal på kano tur. Det er i hvert fald det Iben og Mia ved. I virkeligheden er kano turen bare en undskyldning (og et transportmiddel) for at kommer på Tour De Fis’, som Casper så elegant har kaldt det. Dog, bliver turen forstyrret da Frank lige pludselig vil have Mias nevø med på turen, for at overbevise Mia om hans ’far potentiale’.

Filmen var mildest talt proppet med ekstreme og platte situationer. Derudover var der mange tilfælde hvor Frank vil gøre det rigtige, MEN hvor det bare ikke lykkes helt. I typisk Klovn stil.

Og bare lige for at nævne det, så er det dejligt forfriskende at alle de sjove klip i filmen IKKE er vist i traileren, for engang skyld! Se selv.