Revenge

Det sidste blogindlæg valgte jeg at give titlen "I'm back". Det er bare lidt pinligt, når der passerer næsten en hel måned, inden det næste blogindlæg udgives.. Hmm..

Men jeg lovede jo, at jeg ville introducere jer for den nye tv-serie Revenge. Jeg tror ikke den bliver vist på dansk TV endnu, men kan kun forestille mig at det snart sker. Den har fået stor success i USA, og med god grund.

Ved hver ny sæsonstart, plejer jeg at holde øje med hvilke nye serier der kommer, og hvilke der kunne være rigtig interessante. Jeg havde spottet Revenge, men for en eller anden grund, havde jeg valgt at lade den passere.. Men uge efter uge, så jeg meget positive reviews af afsnittene på nettet, og da sæsonen var omme, valgte jeg at give den en chance. Hele sæsonen blev derefter slugt på få dage!

For at give en smule historie, så handler serien om Amanda Clarke (Emily VanCamp), der som voksen vender tilbage til The Hamptons, under navnet Emily Thorne, med et mål - at få hævn over de mennesker der ødelagde hendes familie. Serien falder nok under kategorien drama/mystery/thriller, og der er masser af intriger!

For jer der har Netflix US, så ligger hele første sæson klar. Til jer andre, så haps den på nettet eller glæd jer til den (forhåbentlig) kommer på dansk tv. Der er i hvert fald en lille appitizer lige nedenunder, der forhåbentlig overbeviser jer om at den skal ses!

I'm back!

Hej folkens.

Endnu en lang pause fra bloggen er forhåbentlig overstået, og jeg er klar til at give den gas igen! Specialet blev afsluttet med et rungende 12 tal, hvilket er rigtig fedt. Det er en dejlig følelse at blive bekræftet, når man har lagt så meget arbejde i opgaven. Det blev så også lige fejret med en tur til Færøerne for at besøge familien :)

Fremover er det arbejdsløshed og hjemmegående husmor der står på agendaen. Jeg har en masse planer om hvad jeg skal opnå i denne periode, og håber på at noget af det bliver fuldført. Men det er en farlig ting, at have al den tid i verden du skal bruge.. For en eller anden grund, medfører det altid at man jeg laver endnu mindre :S Men det skal der helst laves om på!

Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal fokusere min blog på i fremtiden - mit film-kiggeri er drastisk faldet, hvorimod jeg er blevet totalt afhængig af at se serier. Så jeg har lidt på fornemmelsen, at det er der, mit fokus vil falde over det næste stykke tid. Jeg tror jeg vil afslutte her, med en teaser for næste blogindlæg.. Så er jeg også tvunget til at komme i gang med at blogge igen! :)

Farvel til Wisteria Lane

Efter 8 år i følgeskab med de kendte og desperate damer, er sidste afsnit af Desperate Housewives nu i kassen. Der er derfor ikke længe til, at vi skal sige farvel til Bree, Lynette, Susan og Gabby - og alle de andre.. Mere præcist, så ruller sidste afsnit henover skærmen den 13. maj (i USA).

Og selv om jeg flittigt har fulgt med de sidste 8 år, har jeg langt fra haft den samme fanatiske fan følelse og fulgt med så religiøst, som i de første mange år. Efterhånden som serien blev ældre, blev jeg det åbenbart også.. MEN det ændrer ikke ved, at det bliver lidt vemodigt at sige farvel. Og da jeg følger både Felicity, Marcia og Eva på Twitter har jeg kunne følge med i deres #DHcountdown (tjek det ud på twitter for behind-the-scenes-footage)..

Det bliver underligt og sørgeligt at undvære dem, men spændende at se hvordan de vælger at afslutte. For der er allerede sket masser af chokerende og juicy ting på gaden denne sæson!

Hvad er jeres forhold til Desperate Housewives? Fan eller aldrig sprunget med på vognen? Og kommer I til at savne dem?

Guilty pleasures..

Vi har dem vist alle.. Og jeg er bestemt ingen undtagelse. For jer der ikke er helt klar over hvad "guilty pleasures" betyder, så har Wikipedia en meget rammenede definition:

A guilty pleasure is something one enjoys and considers pleasurable despite feeling guilt for enjoying it. The "guilt" involved is sometimes simply fear of others discovering one's lowbrow or otherwise embarrassing tastes.

Begrebet kan bruges om fx. mad - Når man vælger at grovæde en stor Haribo pose (ikke bare den lille på 85gr) helt alene, og efterlader 3-4 stykker tilbage, for så har man da ikke spist den helt op, helt alene.. Selv om man jeg (who am I kidding..) ved at den gode følelse af yum!! erstattes af urgh!! lige så hurtigt posen er slut.. Og man jeg fortæller selvfølgelig ingen om det..... 

Moving on.. Begrebet bruges selvfølgelig også til TV og film. Specielt i disse dage, hvor halvdelen af sendetiden på TV bliver brugt på Paradise, Big Brother, For lækker til love.. And the list goes on and on! Vi ved (mange af os i det mindste) at det er dårlig TV.. Men vi ser det alligevel! 

Heldigvis (!) har jeg slet ikke TV lige nu, og går glip af de ovenstående serier - så jeg bliver slet ikke Fristet (..badabum!..).

Til gengæld er der en bestemt fierce and smizing lady, der altid kan friste mig til at sidde mange timer foran skærmen - selv om det i princippet er dårlig TV. Men det er altså bare dårligt TV når det er bedst! Og det er selvfølgelig Ms. Tyra Banks jeg taler om!

Endnu en sæson Americas Next Top Model (ANTM for os loyale seere) er afsluttet, og da jeg hørte at det var et All Stars cast, måtte jeg se det! Ms. Banks har nemlig samlet alle favoritterne (eller dem vi elsker at hade..) fra de forskellige sæsoner - og jeg kan fortælle dig det er spændende. Bare efter et enkelt afsnit, kan jeg mærke hvordan jeg bliver suget ind i verden, jeg i princippet ikke vil være en del af.. Og bestemt holder for mig selv! (bortset fra at jeg selvfølgelig sender det ud i cyberworld nu, for alle at se..)

Kan I genkende dem?

Nå.. Men nu, når jeg har afsløret alt for meget end oprindeligt tiltænkt min guilty pleasure, har I så nogen I gerne vil dele med resten af klassen? ;)

Goodbye "Will & Grace"

Jep, så kom der ende på endnu en serie. Øv! But that's how it goes..

På grund af bloggen, har jeg - desværre - en rimelig præcis dato på hvornår jeg startede med at se den, og jeg må indrømme, at jeg har se den færdig usandsynlig hurtigt. Så hurtigt, at da jeg gik tilbage i blog historien, tænkte jeg: "Sh*t, det kan da ikke været rigtigt..?!".. But it is! Jeg startede nemlig på serien midt i februar. Damn! Men det var nogle gode næsten-2-måneder. (FYI, så er afsnittene kun på 21 minutter..!)


Alt i alt synes jeg virkelig godt om "Will & Grace". Der var selvfølgelig nogle episode der var bedre og sjovere end andre, men sådan er det altid. Som jeg sagde allerede heeeelt tilbage i februar måned, så er Jack og Karen mine absolutte favoritter. De er bare så skøre og jeg elsker deres venskab. Fantastisk, og fantastisk sjovt. Replikkerne, skuespillerne, gæstestjernerne og generelt humoren i den serie er genial! Og jeg synes at i alle burde se den! Nu..!

Jeg kommer til at savne slænget fra "Will & Grace", og ved slet ikke hvad jeg skal bruge min tid på nu! Skal jeg virkelig til at finde en ny serie, et nyt sæt favorit personer, og bruge en dælens masser timer, IGEN!? Men som Karen så passende siger, om et lignende problem Jack og hun har: "This is it Jackie, the beginning of a new era.. We are going to let new fictitious characters into our lives." Jeg kunne selvfølgelig også vælge at gøre noget helt andet, som Karen foreslår:"Hey, you know, we could go out and have life experience of our own, then get together later and discuss them. You know.. like the people on TV do!"

Will, Grace og jeg

I den lige overståede weekend, var husbonden ikke hjemme, så jeg tilbragte min tid sammen med en veninden, mine lektier og nogle praktiske-lejligheds-ting. Men jeg tilbragte nu aller mest tid sammen med slænget fra "Will & Grace", og nøj som vi hyggede os!

Der er ikke meget der er bedre end at starte på en ny serie, og så med en god nogenlunde samvittighed bruge en masse (!) timer på at se den fra start til ende. "Will & Grace" var, og kommer til at være i de kommende uger, den serie for mig.

Jeg har altid godt kunne li' "Will & Grace", men har aldrig fulgt religiøst med i det. Derfor er det en serie jeg altid gerne ville se fra ene til anden, men den har egentlig ikke været på min 'to watch' liste. Men da min klassekammerat - nu W&G pusher - tilbød mig nogle af sæsonerne til låns, ja sprang jeg da på. Og nu er jeg afhængig.

For at snakke liiidt om serien, og ikke kun mine obsessions, så er Jack og Karen mine absolutte favoritter. Endnu et godt eksempel på en serie, hvor man jeg bedre kan lide bi-karakteren(erne) end hovedpersonen(erne). De er bare så meget sjovere (ikke at Will og Grace ikke er sjove, meeen..) og SÅ meget skørere! Så hvis der er nogen derude i cyber-land der sidder med overvejelsen 'skal, skal ikke', så siger jeg SKAL! Og her er lige nogle quotes fra sæson 2 til at overbevise DIG!

Jack: I just adore a penthouse view! Ooh, my very own sexless marriage. Just like Will and Grace.
Will: No, not like Will and Grace. We don't even live together any more. She's got her own apartment.
Jack: Eight dysfunctional feet away.
Karen: Lord, they're like Siamese twins who are joined at their boring personalities.
-----
Grace: Well, you've come on a good night. Jack's mother is going to be joining us, and she doesn't know Jack's gay
Karen: How could she not know? What is she, headless?
-----
Ben: So, the salad's done, the risotto is cooking. Let's talk wine. Karen, you have any preference?
Karen: Honey, I'd suck the alcohol out of a deodorant stick; so you're asking the wrong gal, okay?
-----
Karen: Honey, love you like a cold sore!

Hvad ser jeg så..?

For noget tid siden, fortalte jeg her på bloggen, at jeg ser mange serier.. rigtig mange serier! Men jeg tænkte, der er da ikke meget point i at give jer trusty readers (...anyone..?) information om at jeg ser mange serier, uden at give jer et indblik i hvilke serier jeg så ser. Så det er derfor jeg laver dette indlæg i skrivende stund.. Og nu skal i bare høre godt efter og følge godt med. It's gonna be a bumpy ride..

Jeg vil for nemheden og forståelsens skyld, dele mine serier op i kategorier. Jeg kan godt li' kategorier. Det laver orden i mine tanker, som ellers kan være meget uoverskuelige. Så, for denne gang er mine kategorier (drum roll please.....):

Serier jeg følger (!)
og
Serier jeg ser (!)

Antiklimaks, I know... Jeg er virkelig ikke særlig kreativ, så i må nøjes med disse sølle kategori navne for now.

'Serier jeg følger' indeholder serier der stadig går på TV. Mere præcist de tv-produktioner der stadig er i gang, hvor der er et nyt afsnit hver uge (når de ikke holder juleferie, påskeferie, sommerferie, 'what-ever'-ferie). Så det er de serier hvor jeg følger med hver uge.. Deraf navnet.

'Serier jeg ser' er jo så noget heeelt andet, nemlig serier der stadig er i produktion, men hvor jeg ikke er up-to-date. Det er for eksempel når jeg først har 'opdaget' en serie, langt efter den er begyndt. Tiden viser så, at en 'serie-jeg-ser' ofte ender med at blive en 'serie-jeg-følger', fordi jeg når at se alle eksisterende sæsoner færdigt, inden seleveste serien er færdig. Og så bliver jeg jo nødt til at følge den til graven! (Nedenstående liste er et meget godt eksempel på dette). Derudover, så hører serier der er ude af produktion også til denne kategori.

'Serier jeg følger':

• Desperate Housewives
• Brothers and Sisters (en ex. 'serie-jeg-ser')
• Gossip Girl 
• Fringe (også en ex.)
• Bones (også en tidligere ex.)
• Private Practice
• The Big Bang Theory
• How I Met Your Mother (ex.)
• Glee

'Serier jeg ser' (lige nu):

• Lie to Me (som hastigt nærmer sig en ex. status)
• Family Guy
• Star Trek: Deep Space 9 (jeg tager et enkelt afsnit engang i mellem)

Wow, det blev faktisk meget færre end jeg regnede med. Måske er jeg ikke så taber-agtig, som jeg troede. Yay me! Og forklaring på flere af disse serier skal nok komme engang, men i deres egen indlæg.

Når TV og real-life overlapper..

Efter nogle timers lektielæsning til semesterets første skoledag (i morgen), synes jeg det er fair nok at lave noget der er lidt sjovere - nemlig at lave et nyt blog indlæg! Efter at have læst 2 1/2 artikel fra det nye fag jeg skal have i morgen, Microethnography, kunne jeg ikke dy mig da jeg fik ideen til dagens blog indlæg.

For i denne omgang kommer det passende nok til at omhandle serien 'Lie to Me'. Den omhandler Cal Lightman og hans kollegaers 'jagt på sandheden'.  De assisterer nemlig diverse mennesker (bla. FBI) med at finde ud af om fx. mistænkte, familie medlemmer og kommende ægtefæller lyver! Mr. Lightman er nemlig ekspert indenfor feltet 'microexpressions'. Det er nemlig de ansigtsudtryk der forekommer, ufrivilligt, når man har en bestemt følelse. Derudover, ser de ikke bare på hvad folk siger, men hvordan. Og så er de generelt bare mega seje til at gennemskue folks løgne!

Og grunden til jeg så synes, at det er morsomt (funny I tell you..) at nævne denne serie nu, er netop fordi at det fag jeg har valgt dette semester bla. omhandler lidt det samme. Og jeg synes altid det er dejligt når min interesse (film og TV - hvis du ikke skulle ha' fanget den endnu) overlapper med min uddannelse. Og fordi feltet jeg nu skal studere, har mange lighedspunkter med en serie jeg kan lide, så VED jeg, at jeg kommer til at være mere interesseret i faget!

Så når jeg sidder og skriver lige netop denne blog post, er det ikke kun fordi jeg kan li' det, nej nej.. Det er godt for min uddannelse! Og når jeg kommer til at se 1..2...måske 3... afsnit af 'Lie to Me' i morgen, kan jeg have en god.. okay nogenlunde.. samvittighed over det - for jeg kan jo næsten kalde det research!

Me and my friend, The TV Show

Jeg elsker at se serier, og følger med i mange forskellige. Så jeg ser mange serier, rigtig.mange.serier! Og efterhånden som jeg møder og snakker med flere folk, finder jeg ud af, at det faktisk ikke er alle der har samme behov for at følge med i ALTING som jeg har. Shocking, I know!

Og så begynder jeg at undre mig, psykoanalysere mig selv. Hvorfor er det egentlig jeg følger med i så mange serier??! Her er hvad jeg er kommet frem til, indtil videre:

Konklusion #1: Jeg har en evne til at finde det gode i alt, næsten alt. Så hvis jeg støder på en serie jeg ikke har set, chances are, I will like it! Denne konklusion leder på naturlig vis til den næste.

Konklusion #2: Hvis der er en serie jeg er faldet for, bliver jeg jo naturligvis nødt til at se hvad der kommer til at ske i næste afsnit - og alle de foregående som jeg ikke har set. Selvfølgelig.

Konklusion #3: Denne her er ret sørgelig. Så jeg overvejede 'har jeg egentlig lyst til at smide denne Olivia-fact ud i cyberspace?'. Og det har jeg egentlig ikke. Men hvor fedt er det med en blog som ikke er sandfærdig? Og lidt sørgelig? Og hvis du tænker 'damn, godt jeg ikke er så sørgelig', så har mit blog indlæg i det mindste givet dig lidt bedre selvtillid i dag :).... Okay, moving on! --> Den sørgelige konklusion er, at jeg opbygger et slags bånd (kald det et venskab, if you will) med de her karakterer i serierne. Man (og ved man, mener jeg, jeg) falder for de her mennesker og glæder mig til at se dem på skærmen igen. Og man jeg lærer dem at kende. Og det er fedt når de gør noget og man jeg tænker 'haha, det er så typisk ”random-tv-show-character”’.

Dette leder så til min sidste konklusion, #4: Når jeg så engang mister interessen for en serie, som jeg har fulgt i meget lang tid. Eller når den fx. bare ikke er lige så god, som i de gamle dage, ja så har jeg lidt svært ved at droppe den. For det er jo næsten.. næsten (!).. som at sige til en ven: 'ved du hvad, du er faktisk ikke lige så interessant, som du var engang'. Og det er der jo ingen der har lyst til at høre, vel!

Om der er noget validitet eller substans i mine konklusioner kan jeg ikke kommentere på. Men som jeg ser det lige nu, så giver det egentlig meget god mening.

Nååå ja! Jeg glemte jo næsten den vigtigste. Hermed præsenteres konklusion #5: Jeg er doven! Og jeg er rigtig god til at udsætte de vigtige ting. Så serier - lige som Facebook - er bare et rigtig godt redskab til at udføre overspringshandlinger med!