Hvis I ikke har lagt mærke til det, så er jeg meget glad for at læse. Men jeg er også meget glad for gadgets, og jeg ejer derfor selvfølgelig en Kindle (en e-bogs læser). Jeg er MEGET begejstret for min Kindle og har brugt den rigtig meget de sidste fem måneder, fordi min læselyst lige pludseligt gik i overdrive. Mit problem er bare, at jeg kan godt lide at eje de fysiske bøger også. Derfor blev jeg inspireret til at skrive dette lille blogindlæg, da jeg jeg læste Cecilies indlæg omkring food blogs vs. kogebøger.
En Kindle er smart. Rigtig smart. Og den er bare smartere end fysiske bøger, på alle måder.
- Bøgerne er nemme at købe. Du kan gå ind i amazon store både på din Kindle og på din computer, bruge 1-click purchase (hvor du kun klikker én gang og produktet er købt) og bogen er lynhurtigt (10 sek ca) leveret til din Kindle via amazon whispernet (wi-fi skal bare lige være slået til ;))
- Du kan have over 1000 bøger på et lille device. Det betyder, at de ikke fylder så meget på hylden, og du derfor ikke skal fylde hele dit hus med bøger. Du kan have alle bøgerne med på ferie, uden at kufferten bliver tungere. Og når Kindlen er så lille, er den nem at slæbe med i offentlig transport, lige meget hvor mange sider bogen er på.
- Bøgerne er oftere billigere. Specielt hvis du er vant til at købe bøger i de danske boghandlere. De bøger jeg har liggende på min Kindle ligger fra 0 $ (klassikere såsom Jane Austen fx.) til omkring 12 $. Derudover har jeg mange, som jeg har fået for få dollars via. Kindle daily deals. Du skal bare være opmærksom, at siden vi sidder i lille DK og ikke USA, kan nogle af bøgerne være dyrere. Men generelt er der masser af gode tilbud at hente.
- Mange forfattere er begyndt at self-publish. Det betyder at mange bøger kun kan findes i e-bog, da det er en nem måde for forfattere et springe forlaget over. Dette er også en af grundende til at mange bøger ofte er utroligt billige.
Mange mennesker holder sig fra e-bogs læsere, da de bedre kan lide at sidde med den fysiske bog i hånden. Det er en problematik jeg hurtigt kom over, og jeg foretrækker nærmest at sidde med den, fremfor en fysisk bog. Den er ikke så bøvlet, da den vejer meget mindre og du kan uden problemer sidde med en kop kaffe i hånden samtidigt med at du bladrer og læser.
Min problematik (som egentlig er baggrunden for dette indlæg) er, at jeg godt kan lide at have bøger stående på hylden hvor de pynter og vises frem! Derfor har jeg, på trods af alle de ovenstående forklaringer på hvor smart en Kindle er, købt mine sidste 10-12 bøger i fysisk form. Hvor de er dyrere, tungere, fylder mere og er bøvlet at læse imens man sidder og spiser havregryn. Og (!) hvor man skal vente i 5-10 dage inden de er leveret. MEN nøj hvor er det en tilfredsstillende følelse at udpakke den store amazon pakke og stille de pæne bøger på hylden. En følelse Rikke beskriver meget god lige her.
Min løsning på dette (i realiteten åndssvage) problem er en kombination af at kigge på udseendet, prisen (mellem UK og US amazon) og generelt hvilke der passer bedst som digital eller fysisk bog.
Har I en holdning til e-bøger vs. fysiske bøger, og er jeg virkelig den eneste med dette lille dilemma?
Jeg vil lige påpege, at jeg kun har engelske bøger på min Kindle, da jeg intet har imod at læse engelske fremfor danske bøger. Så jer der skal have bogen på dansk, får lidt problemer med en Kindle (men jeg har ikke sat mig meget ind i hvordan det kan løses). Derimod findes der mange andre selskaber der laver e-bogs læsere, der kan være mere oplagte for den almindelige dansker. Jeg er bare en kæmpe fan af Amazon, og derfor skulle e-bogs læseren selvfølgelig være en Kindle.
Viser opslag med etiketten amazon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten amazon. Vis alle opslag
fredag den 19. april 2013
onsdag den 17. april 2013
Nyt læsestof
Jeg har allerede nævnt, at jeg er gået i totalt læse-mode for tiden. Men jeg læser ikke hvad som helst, og derfor har de mange ulæste bøger på hylden, fået lov til at stå i fred. Istedet har jeg fået en virkelig dårlig vane med at købe en masse nye bøger - enten på e-bog eller en fysisk paperback (og altid fra Amazon).
Lige inden weekenden (perfekt timing) fik jeg disse bøger tilsendt.
Indtil videre har jeg læst On the Island, Release Me og The Accidental Husband. Da jeg altid gør noget forberedelsearbejde inden de ryger i indkøbskurven - bl.a. ved at læse reviews - sikrer jeg mig, at jeg ikke køber noget, der ville være spild af tid. De er derfor alle bøger, der kan anbefales, da mere eller mindre levede op til forventningerne.
On the Island handler om den 30 årige engelsk lærer Anna, der skal bruge hendes sommer på at undervise den 16 årige T.J., der er ved at komme sig over kampen mod kræft, på Maldiverne. På vej til destinationen, styrter deres vandflyver ned, og Anna og T.J. skal nu arbejde sammen for at overleve på en ubeboet ø. Det er en rigtig god bog, der virkelig formår at placere læseren i situationen. Det er interessant læsning, og en historie jeg ikke er stødt på før. Historien flyder meget naturligt, med overraskelser og dramatiske hændelser hist og pist, hvilket gør at man pludseligt er på sidste side. Helt sikkert en opslugende historie.
Release Me følger stilen gjort populær af Fifty Shades of Grey, med en følelsesmæssig og erotisk romantisk historie om en rig, magtfuld og selvfølgelig overdrevent lækker mand (Damian Stark) og kvinden som han vil have (Nikki). Selv om jeg hurtigt kom i gennem bogen, nødsaget til at "bare lige læse kapitel", greb den mig ikke helt lige så meget som jeg gerne ville. Stadig en god bog og alletiders læsning, men ikke helt lige så opslugende, dramatisk og mindeværdig, som jeg ellers er begyndt at forvente fra disse type bøger. Men der er en to'er ude, der kommer snart en tre'er, og dem skal jeg selvfølgelig også have læst..
I The Accidental Husband følger vi to kvinder og afsløringen af en stor hemmelighed, der forbinder disse kvinder, på en måde de aldrig kunne forestille sig. Jeg har nærmest lige lagt bogen fra mig, og den har uden tvivl holdt mig fanget hele vejen igennem. Det er et rigtig familie-drama, på den gode, gribende og nogle gange hjerteskærende måde. Selv om jeg nok ikke var heeelt overrasket over den store afsløring, sad jeg alligevel nærmest med hjertebanken, da man endelig finder ud af hvad der forbinder disse to kvinder. Absolut værd en læsning!
Abonner på:
Opslag (Atom)
