Viser opslag med etiketten konkurrence. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten konkurrence. Vis alle opslag

fredag den 11. marts 2011

Se..

..hvad postmanden kom og afleverede til mig i morges. Så sød han er...



Ej, spøg til side. Det er jo selvfølgelig fra den BDlive konkurrence jeg vandt, som jeg snakkede om for nogle dage siden lige her.

Det er nogle film, som jeg højest sandsynligt aldrig ville hverken købe eller se hvis det ikke var for konkurrencen. Men det er egentligt meget fedt at få sådanne film ind af døren. Det kan da være der er nogle perler i mellem. Glæder mig helt klart mest til at se 'The American' og 'Over Gaden Under Vandet', hvorimod de andre nok kommer til at vente lidt tid inden de bliver smidt på.

lørdag den 5. marts 2011

Der var gevinst!

Hold da op, jeg har bare slet ikke været så aktiv på bloggen denne uge. Så inden vi tager på weekend-tur, vil jeg skynde mig at mikse et hurtigt indlæg sammen.

I sidste uge postede jeg dette indlæg, i forbindelse med Oscar uddelingen og alle de obligatoriske konkurrencer der finder sted. Jeg var med i tre konkurrencer og meldte også husbonden med til den ene. Så var der mulighed for at afprøve forskellige variationer af Oscar favoritter. Og i går var jeg inde at tjekke BDlive, hvor jeg fandt ud af at jeg havde flest rigtige i den interne (jeg arbejder for hjemmsiden) BDlive konkurrence! Yay! Så bliver der lige tilføjet fire stk. Blu-rays til filmsamlingen. Awesome!

Og for at min gevinst ikke var god nok i sig selv, så fandt husbonden lige ud af, at han også havde vundet en konkurrence inde på Facebook. Så han får et stk. høretelefoner ind af døren.

Jeg har været ufattelig heldig med konkurrencer det sidste halvandet år. Så jeg kan kun anbefale folk at være med i så mange konkurrencer, som nu er muligt! Go for it!

God weekend til jer derude..

fredag den 25. februar 2011

Den gyldne fyr

Så er det snart den tid på året igen.. Ja, du tænker rigtigt.. Det er nemlig snart Oscar uddeling igen! Siden man skal have TV2 FILM for at se det, bliver det ikke til en natte-lang-hyldest-til-alt-film-relateret for mig. ØV! Og det er netop derfor jeg har forsøgt, at ikke blive alt for excited over det, men nu er det ved at indhente mig (ja, jeg er en geek).

Men i forbindelse med Oscar uddelingen er der en række konkurrencer, hvor man kan vinde film og andre gode sager. Bl.a. er der disse to hos BDlive og Laserdisken, som jeg synes i skal tjekke ud. Konkurrencerne er meget simple at forstå, men svære at vinde: gæt hvilke nominerede render med den gyldne statuette.

Men som almindelig biograf gænger kan det være ret svært at finde rundt i de nominerede, og endda kategorierne også. Der har jeg et forslag som jeg selv vil følge, når jeg skal udfylde blanketten. I ugerne op til Oscar uddelingen er der nemlig altid to andre award shows der finder sted, BAFTA og Golden Globes. Disse sættes ofte i sammenhæng med Oscar uddelingen, da de har mange af de samme kategorier og nominerede. Ikke uden grund kaldes det 'the road to the Oscars', da disse to award shows viser favoritterne til den gyldne statuette.

Derfor kan det godt betale sig at se på vinderne for begge disse award shows, samt se på en generel oversigt til hvem der er favoritter i de forskellige kategorier, hvis man er lidt blank på nogle kategorier. Der er selvfølgelig ingen garanti! Men her er en oversigt over BAFTA resultaterne og her er en over Golden Globes.

Held og lykke!