Bøger i højsædet!

Jeg har altid været meget glad for at læse, men 5 år på universitetet har virkelig ikke givet meget plads til ikke-obligatorisk læsning. De sidste par måneder som ledig har for alvor gjort op for det! Det er blevet til ikke mindre end 9 e-bøger på min Kindle (som er blevet mit favorit digitale device) og 6 paperbacks (for der skal selvfølgelig også være lidt pynt på hylden) den sidste halvanden måned. Og derfor er der virkelig ikke blevet brugt meget tid på at se serier og film - som jo ellers plejer at være min favorit tidssluger.

Så hvis I mangler lidt inspiration til læsning derude, kommer der lige nogle favoritter:

Hopeless af Colleen Hoover

"Sky, a senior in high school, meets Dean Holder, a guy with a promiscuous reputation that rivals her own. From their very first encounter, he terrifies and captivates her. Something about him sparks memories of her deeply troubled past, a time she's tried so hard to bury. Though Sky is determined to stay far away from him, his unwavering pursuit and enigmatic smile break down her defenses and the intensity of the bond between them grows. But the mysterious Holder has been keeping secrets of his own, and once they are revealed, Sky is changed forever and her ability to trust may be a casualty of the truth.

Only by courageously facing the stark revelations can Sky and Holder hope to heal their emotional scars and find a way to live and love without boundaries. Hopeless is a novel that will leave you breathless, entranced, and remembering your own first love."

Reason to Breathe af Rebecca Donovan

"In a town where most people worry about what to be seen in and who to be seen with, Emma Thomas would rather not be seen at all. She's more concerned with feigning perfection, pulling down her sleeves to conceal the bruises. Emma doesn't want anyone to know how far from perfect her life truly is.

When Emma unexpectedly finds love, it challenges her to recognize her own worth - but at the risk of revealing the terrible secret she's desperate to hide."

The First Last Kiss af Ali Harri 

"How do you hold on to a love that is slowly slipping away from you? Can you let go of the past when you know what is in the future? And how do you cope when you know that every kiss is a countdown to goodbye? This is the story of a love affair, of Ryan and Molly and how they fell in love and were torn apart. The first time Molly kissed Ryan, she knew they'd be together forever. Six years and thousands of kisses later she's married to the man she loves. But today, when Ryan kisses her, Molly realises how many of them she wasted because the future holds something which neither of them could have ever predicted..."

- Husk at have en pakke Kleenex klar til den her!

Som I nok kan læse jeg frem til på ovenstående beskrivelser, er de alle indenfor genrerne romance/drama - som overhoved ikke plejer at være noget jeg læser (det plejer at være krimi). Men nu er det nærmeste min favorit genre. Men de har alle tre noget ekstra, som jeg synes gør dem anderledes end bare almindelig romance-pladder. Og derudover har de alle formået at virkelig fange mig, så de er blevet færdiggjort meget hurtigt.

Livet er for kort til uinteressante film

Og når jeg siger uinteressante film, mener jeg ikke film der omhandler hvordan man laver biler, hvilken indflydelse øl har haft på verden, og lignende emner der bare ikke er my kinda thang.

Nej istedet snakker jeg om de der film, som lyder rigtige spændende/gode/interessante/indsæt-eget-positivt-tillægsord, og som efter 30 minutter stadig ikke formår at fange dig. Eller de der film, som måske har fået mange Oscars og kort efter du har trykket play, tænker du bare.. "WT..F.. Hvordan har den scoret bedste film..??..". Og hvor du alligevel vælger at se dem færdige, fordi "den skulle altså være rigtig god!". Dem findes der desværre en del af, og jeg har desværre set en del af dem.

De to sidste to film, hvor jeg har oplevet dette, er Hugo og Moonrise Kingdom. Første film fandt vi på Netflix, og siden vi begge havde hørt meget godt om den tænkte vi "Ja da, det er da den vi skal hygge med i aften". Den efterfølgende var min ide.. Efter at have spillet kortet vi-skal-altid-se-de-film-du-gerne-vil-se-(!), valgte jeg denne her fordi den jo var nomineret til en Oscar i en eller anden kategori, den var spækket med stjerner og traileren så da meget hyggelig ud.. Det kunne ikke gå galt! Øv siger jeg bare, til at bruge denne film til at eksemplificere at JEG kan altså også godt vælge gode film, som DU også kan lide. Kort sagt: this movie did not make my point! 

Ingen af os var særlig begejstrede for nogle af dem, allerede 30 min. inde i filmen, men istedet for at lytte til vores intuition, valgte vi at se dem begge til ende. Hvilke resulterede i knap så gode filmoplevelser (Jonas: "Det er nok den dårligste film jeg nogensinde har set". Olivia "Jeg ved nu ikke med den dårligste, men den var bestemt ikke lige så god som jeg troede"). 

På baggrund af disse film (som altså begge har fået 7,5+ på IMDB) vil jeg nu være meget mere kritisk med: 

1) hvilke film jeg vælger at sætte på

2) hvilke film jeg ikke trykker stop på

For jeg synes virkeligt, at livet er for kort til at bruge 1½, 2, 2½, 3 timer på en film, hvor du sidder med en "ja den var godt nok ligegyldig" fornemmelse bagefter. 

Tirsdagstrailer: Iron Man 3

Jeg synes ikke det er nødvendigt at sige så meget om dagens tirsdagstrailer. Det er jo Iron Man 3, som jeg længe har ventet på. Synes absolut at Tony Stark er en af de sejeste i mellem de maaange superhelte, og derfor er 'Iron Man' også en af mine favoritter i blandt de maaange superhelte-film, der er dukket op de sidste 10 år.

Jeg synes filmen ser mega sej, episk og storslået ud, og jeg glæder mig til at se Downey Jr. på det store lærrede igen! 

Dansk premiere: 24. april 2013

Tirsdagstrailer: Oz The Great and Powerful

Så er det vist på tide, at jeg får mit ugentlige indlæg med en trailer op at køre igen!

Som den første trailer i meeeget lang tid, har jeg valgt at præsentere jer for Oz The Great and Powerful.

Filmen har mange store stjerner, såsom James Franco, Michelle Williams, Mila Kunis og Rachel Weisz. De sidste tre er jeg meget begejstret for, men Hr. Franco, not so much. Han er nu en meget god skuespiller, men jeg synes bare han er så sær, hvilket påvirker mig meget når jeg ser hans film. Men men, det må jeg jo bare lægge på hylden. Generelt synes jeg filmen ser ret fantastisk ud, både visuelt og historiemæssigt.

Jeg har for mange år siden set den oprindelige The Wizard of Oz, som jeg rigtig godt kunne lide. Og efter en lille smuttur til London, har jeg nu også set den meget populære musical Wicked. Den foregår parallelt med historien i den gamle film, men omhandler i stedet The Wicked Witch of the East, og ikke så meget Dorothy. Efter den musical oplevelse glæder jeg mig nu endnu mere til at se denne film!

Dansk premiere: 7. marts 2013

Forresten, hvis nogle af jer snart tager til London, kan jeg helt sikkert anbefale at se Wicked !

Fantastisk Disney kortfilm

Jeg ved ikke om I er stødt på den her, har set den eller måske delt den selv, men nu har I i hvert fald mulighed for at få øjnene op for en lille perle. Jeg har set den delt, op til flere gange, på min newsfeed på Facebook over de sidste 2 dage, og jeg blev lidt nysgerrig.

Det er en 6 minutters kortfilm fra Disney, som er blevet nomineret til en Oscar i år. Jeg vil intet fortælle om handlingen, men synes simpelthen den er så kær og hyggelig, at jeg må bare dele den med jer.

Enjoy!

Når man mister nogen..

..er det som om verden går i stå. Tiden bevæger sig langsommere, en uge varer lige pludselig en evighed og tidspunkter, dage og datoer roder sig sammen. Dagene Ugerne efter jul blev brugt i sådan en tilstand for mit vedkommende.

Den 26. december er jeg omringet af svigermekanikken til en julefrokost, vi ønsker glædelig jul og siger tak for alle gaverne. Telefonen ringer, og jeg bevæger mig ind i det nærliggende værelse for ikke at forstyrre den glædelig post-jule stemning. Mor er i den anden ende, og jeg kan med det samme høre i hendes fortvivlede og grådkvalte stemme at noget er forkert, noget er helt galt. "Din far er død". De ord vi alle ved, at vi på et tidspunkt skal høre. Men vi er alligevel aldrig klar på at høre det, når det tidspunkt så kommer. Og det var jeg bestemt heller ikke. Når samtalen slutter, sidder jeg rystende og hulkende tilbage, og prøver at tænke frem til hvad der skal ske nu. Jeg priser mig lykkelig for min naturlige høflighed, som gør at jeg sidder alene på værelset, i stedet sammen med en flok glade mennesker udenfor døren. Jeg prøver at få styr på gråden, mine opsvulmede øjne og mangel på stemme, men det er en umulig kamp. Jeg stikker hovedet ud, bruger hånden til at signalere "Kom her. Nu!" til Jonas. Jeg giver ham de triste bud, og sender ham ud til at fortælle hans familie det.

Når nogen går bort mellem jul og nytår, ender det hele med at tage ekstra lang tid. Vi skulle vente en meeeget lang uge på at endelig få bisættelsen overstået, og efter det kommer der en stor mængde af praktiske opgaver og papirbunker man skal få styr på. Alt i mit eget liv - forpligtigelser, sociale relationer, jobsøgning, you-name-it - blev sat på hold, for at få styr mors omstændigheder efter. Og fordi jeg simpelthen ikke kunne holde tankerne i ro, blev jeg nødt til at begrave mig i film, serier og bøger. Alt som tvang mig ind i en anden verden.

Først nu, ca. 4 uger senere, kan jeg mærke at jeg er ved at få styr på mit liv igen. Derfor det lange og triste blogindlæg. Men efter 26 år med ups and downs på bagen, har jeg i hvert fald lært én ting om mig selv, og det er, at den bedste måde (for mig) at komme videre, er at komme ud med det!

Tak til jer der holdte ud, og læste til ende :)

Revenge

Det sidste blogindlæg valgte jeg at give titlen "I'm back". Det er bare lidt pinligt, når der passerer næsten en hel måned, inden det næste blogindlæg udgives.. Hmm..

Men jeg lovede jo, at jeg ville introducere jer for den nye tv-serie Revenge. Jeg tror ikke den bliver vist på dansk TV endnu, men kan kun forestille mig at det snart sker. Den har fået stor success i USA, og med god grund.

Ved hver ny sæsonstart, plejer jeg at holde øje med hvilke nye serier der kommer, og hvilke der kunne være rigtig interessante. Jeg havde spottet Revenge, men for en eller anden grund, havde jeg valgt at lade den passere.. Men uge efter uge, så jeg meget positive reviews af afsnittene på nettet, og da sæsonen var omme, valgte jeg at give den en chance. Hele sæsonen blev derefter slugt på få dage!

For at give en smule historie, så handler serien om Amanda Clarke (Emily VanCamp), der som voksen vender tilbage til The Hamptons, under navnet Emily Thorne, med et mål - at få hævn over de mennesker der ødelagde hendes familie. Serien falder nok under kategorien drama/mystery/thriller, og der er masser af intriger!

For jer der har Netflix US, så ligger hele første sæson klar. Til jer andre, så haps den på nettet eller glæd jer til den (forhåbentlig) kommer på dansk tv. Der er i hvert fald en lille appitizer lige nedenunder, der forhåbentlig overbeviser jer om at den skal ses!