mandag den 11. juli 2011

Unknown

Som jeg jo fortalte i sidste uge, så har der været en del ture i biografen. Den ene af dem var for at se Unknown (også kaldet Unknown Identity på dansk). Lige siden jeg så Taken for nogle år siden, har Liam Neesons film været på min 'at-holde-øje-med' liste. Jeg har altid kunne lide ham, men nøj hvor er han bare sej i den film. Derfor røg Unknown på min 'one-to-watch' liste ligeså hurtigt jeg så traileren.


Det er en meget fed historie, der handler om forvekslet identitet, alle-imod-én, mulige skurke og psykologisk forvirring. Og den lokkende intro på IMDB fortæller..

"A man awakens from a coma, only to discover that someone has taken on his identity and that no one (not even his wife), believes him"

Det lyder som en god opskrift på en fed og spændende thriller! Men desværre, så formår den bare ikke at gribe mig helt, på trods af de mange biljagter og spændingssekvenser. Det er en okay spændende thriller, med et fedt twist, og den vil helt sikkert overraske. Men desværre er Unknown bare slet ikke lige så sej som forventet og håbet. Og spørgsmålet er, vil jeg overhoved huske denne film om et års tid?

Det er bestemt en film der er værd at bruge 2 timer på, hvis du mangler noget at se. Men der er ingen grund til at se den i biografen nu, eller løbe ned i Blockbuster når den udkommer.

tirsdag den 5. juli 2011

Autobahn, currywurst und u-bahn, oh my!

Hvis overskriften ikke taler for sig selv, så kan jeg fortælle at vi på nuværende tidspunkt er på vej til Tyskland. Germany baby! Takket være min skønne iPhone kan jeg derfor sidde og skrive dette i bilen.. Oh how I love thee technology!

For få dage siden tog vi en impuls beslutning og købte tre overnatninger i Berlin. Men vi skal køre derned, og tager derfor en enkel nat i telt where ever. Vores et års bryllupsdag skal jo fejres på den ene eller anden måde. Jeg glæder mig!

Så de sidste to bio film må vente til søndag eller mandag. I må have en dejlig uge, nyde det knap så gode vejr og vi 'ses' om en lille uges tid!

mandag den 4. juli 2011

Transformers 3

Jeg fortalte jo i torsdags, at vi havde været i bio tre gange siden jeg sidst bloggede. Transformers 3 var én af de film, og nok den jeg var mindst begejstret for. Jeg synes etter'en var meget fed, to'eren var okay sjov, men tre'eren.. Argh, det er en ommer.


Egentlig var der flere ting i filmen jeg godt kunne lide: Shia er altid pæn at se på, sjov at høre på, og mange af bi-rolleren var meget gode. Og så var det en meget god overraskelse at pludselig se/høre McDreamy (Patrick Dempsey), Spock (Leonard Nemoy) og Mr. Chow (Ken Jeong).

Selv om erstatningen for Megan Fox, ikke var sådan en dårlig skuespillerinde, som man kunne forvente af en 23-årig über babe, turned model, turned actress.. Så var historien bag udskiftningen bare lidt kikset. De har brugt to film til at opbygge denne fantastiske romance mellem baben (Megan Fox) og nørden (Shia), og så ender det bare med at han bliver dumpet.. No more, no less.

Mit problem med filmen, er dog at jeg flere gange sad og kedede mig. Filmen var for lang, og de - engang i mellem - rigtig lange scener i mellem robotterne (som man jeg har svært ved at skelne i mellem), gjorde at jeg glædede mig til at filmen ville slutte. IKKE ligefrem den følelse en film skal fremkalde. Og det er netop på baggrund af dette, at filme skuffede.

MEN, kan dog stadig anbefale de tidligere film. Og hvis man ikke har set dem, så skal man nok ikke starte med at se treeren.

torsdag den 30. juni 2011

Hello life..

 Jeg er ikke død, men havde bare en nær død oplevelse i form af eksamen. Der var to, og den sidste var godt nok en af de sværeste at løse og læse op til, jeg længe har oplevet. Så den brugte jeg rigtig meget tid på, og heldigvis med et rigtig godt resultat. Men NU er der altså FERIE!

Jeg har besluttet at dagen i dag skal gå med absolut ingenting, udover at spise, ligge på sofaen, se TV og læse ting jeg faktisk gider at læse. Så mere indholdsrig blogging venter til i morgen. Jeg har nemlig været i bio tre gange siden sidst, så jeg har en masse at fortælle.

God knap-så-solrig-dag til jer derude!

søndag den 19. juni 2011

Filmen, du for alt i verden, skal undgå at se!

Grundet eksamens-læsning (igen!), er lysten til at skrive lange blog indlæg bare ikke til stede. Derfor har jeg bare et lille råd til jer alle i dag..

Jeg synes min overskrift taler tydeligt for sig selv, men hvis du gerne vil have beviser for hvorfor du skal undgå filmen, så bare kig nedenunder!


Comprende?!

fredag den 17. juni 2011

En langhåret, synsk person fanget i en underjordisk grotte

Lyder det mærkeligt..? Så bare læse videre.

I denne uge har min søster og hendes mand været på besøg. Siden jeg ikke har set hende i snart et år, var det skønt at have dem her i nogle dage. Men hvad finder man så på, når man er fire ret forskellige mennesker og alle lidt low-on-cash. Tjo, det kan jeg fortælle dig: man ser en hulens masse film.

Det er så her ovenstående overskrift kommer ind i billedet. De fik nemlig set lidt forskelligt - de dykkede nærmest ned i vores film bibliotek kort efter de var kommet ind af døren - og af dem, var jeg med til at se 3 stks. Dem vil jeg lige fortælle kort om her.

Den første er den nyeste animationsfilm fra Disney, Tangled. Allerede kort inde i filmen vidste jeg at den ville være en success. Og da den var færdig undrede jeg mig over, at jeg har været så længe om at få den set!? Alt i alt, så var den virkelig god og jeg kan virkelig godt anbefale den. Hvis du er en tegnefilms/animations-fan og musical-fan, så er der dobbelt bonus.

Den næste film er Hereafter med Matt Damon. Den var nogle gange lidt svær at finde hoved og hale i, men overordnet var den okay og interessant. Filmen følger tre, umiddelbart, meget forskellige mennesker og man bruger en del af filmen på at forstå hvorfor lige præcis disse tre mennesker er portrætteret i filmen og hvilken forbindelse der er i mellem dem. Dog var manden slet ikke begejstret for den, og sagde endda "det er den dårligeste film jeg nogensinde har set". Det skal dog lige siges at det har han sagt om rigtig mange film. Så det er ikke en must-see movie, men mangler du noget at se en tirsdag aften er denne ikke et håbløst valg.

Til sidst og ikke mindst har vi Sanctum. Jeg må ærligt indrømme, at denne film at jeg forsøgt at undgå for alt i verden. Og med god grund. Den havde en okay historie, men var fyldt med middelmådig skuespil, dårlige replikker og den obligatoriske vi-starter-med-10-og-i-løbet-af-filmen-fjerner-vi-flere-ved-at-dræbe-dem-på-makabre-måder-indtil-vi-har-en-eller-to-tilbage-storyline. Og hvis man tager et kig på de forskellige karakterer der med i filmen, er det ret hurtigt at regne sig frem til hvem der overlever. En ret kikset historie, der dog formår at underholde en smule.

Nogle af jer derude der har set en af disse film?

onsdag den 15. juni 2011

Harry Potter forsalg

For alle HP nørder, der lige siden sidste sommer har ventet på afslutningen af den episke saga, kan jeg fortælle af salget af den 8. og sidste film er gået i gang! Så for jer der gerne vil se den aller første visning af Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 - gå ind på enten Cinemaxx, Biocity eller dine lokale biograf for at bestille billetter! Nu...! Lige nu!

Og en lille forsmag...