torsdag den 22. november 2012

Revenge

Det sidste blogindlæg valgte jeg at give titlen "I'm back". Det er bare lidt pinligt, når der passerer næsten en hel måned, inden det næste blogindlæg udgives.. Hmm..

Men jeg lovede jo, at jeg ville introducere jer for den nye tv-serie Revenge. Jeg tror ikke den bliver vist på dansk TV endnu, men kan kun forestille mig at det snart sker. Den har fået stor success i USA, og med god grund.

Ved hver ny sæsonstart, plejer jeg at holde øje med hvilke nye serier der kommer, og hvilke der kunne være rigtig interessante. Jeg havde spottet Revenge, men for en eller anden grund, havde jeg valgt at lade den passere.. Men uge efter uge, så jeg meget positive reviews af afsnittene på nettet, og da sæsonen var omme, valgte jeg at give den en chance. Hele sæsonen blev derefter slugt på få dage!

For at give en smule historie, så handler serien om Amanda Clarke (Emily VanCamp), der som voksen vender tilbage til The Hamptons, under navnet Emily Thorne, med et mål - at få hævn over de mennesker der ødelagde hendes familie. Serien falder nok under kategorien drama/mystery/thriller, og der er masser af intriger!

For jer der har Netflix US, så ligger hele første sæson klar. Til jer andre, så haps den på nettet eller glæd jer til den (forhåbentlig) kommer på dansk tv. Der er i hvert fald en lille appitizer lige nedenunder, der forhåbentlig overbeviser jer om at den skal ses!


torsdag den 25. oktober 2012

I'm back!

Hej folkens.

Endnu en lang pause fra bloggen er forhåbentlig overstået, og jeg er klar til at give den gas igen! Specialet blev afsluttet med et rungende 12 tal, hvilket er rigtig fedt. Det er en dejlig følelse at blive bekræftet, når man har lagt så meget arbejde i opgaven. Det blev så også lige fejret med en tur til Færøerne for at besøge familien :)

Fremover er det arbejdsløshed og hjemmegående husmor der står på agendaen. Jeg har en masse planer om hvad jeg skal opnå i denne periode, og håber på at noget af det bliver fuldført. Men det er en farlig ting, at have al den tid i verden du skal bruge.. For en eller anden grund, medfører det altid at man jeg laver endnu mindre :S Men det skal der helst laves om på!

Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal fokusere min blog på i fremtiden - mit film-kiggeri er drastisk faldet, hvorimod jeg er blevet totalt afhængig af at se serier. Så jeg har lidt på fornemmelsen, at det er der, mit fokus vil falde over det næste stykke tid. Jeg tror jeg vil afslutte her, med en teaser for næste blogindlæg.. Så er jeg også tvunget til at komme i gang med at blogge igen! :)


torsdag den 9. august 2012

Lang tid siden sidst!

Pff.. Det er er ved at være næste tre måneder siden jeg sidst skrev en blog update. Puha, not good. Men jeg har en overhoved-ikke-særlig god undskyldning som giver bedst mening når man kender mig.

Sagen er, at jeg er i gang med at skrive speciale. Det er det aller sidste der skal overståes, inden jeg er færdig med skolen for alvor, og skal ud at lege voksen. Og det der speciale kræver faktisk ret meget tid, og rigtig mange sider. Så jeg vil godt indrømme, at når der skal skrives 100+ sider (delt mellem to mennesker) så gemmer jeg energien til kreative indslag og geniale guldkorn til specialet, og ikke bloggen. MEN specialet skal afleveres om små 4 uger, og så glæder jeg mig til at få mit liv tilbage, jeg glæder mig til at kunne se film og tv uden den konstante dårlige samvittighed og så glæder mig til at genfinde lysten til at skrive blog!

Derudover, er jeg blevet produktionsleder og markedsførings-ansvarlig på en kortfilm der hedder Innocence, der meget snart skal optages. Det er et spændende projekt, som jeg glæder mig til at fortælle mere om snart. I kan følge projektet på vores blog og derudover har vi også en facebook og en twitter profil. Det kunne være fedt hvis I tager et kig på det, da vi har brug for al den støtte vi kan få.

Peace out! :)

tirsdag den 15. maj 2012

Tirsdags trailer - Gangster Squad

 

Normalt er jeg ikke så meget til gangster/mafia film, men den her ser rigtig interessant og autentisk ud. Den omhandler politiets kamp for at fjerne mafiaens indflydelse i 1940'erne og 50'ernes Los Angeles.

Den er rimelig stjernespækket med skuespillere såsom Ryan Gosling, Sean Penn, Nick Nolte, Emma Stone og Ryan Gosling... Did I mention.. Ryan Gosling..? Tja, det er i hvert fald en film jeg skal se!

Dansk premiere: 8. november

tirsdag den 8. maj 2012

Tirsdags trailer - Hope Springs


Jeg har vist mange gange før nævnt, at jeg er en stor Meryl Streep fan.. Derfor kan det vel ikke komme som en overraskelse, at jeg med sikkerhed skal se denne film. Den ville sikkert ikke appelere meget hvis hun ikke var med.. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg er en sucker for romantiske komedier som denne. Jeg får en It's Complicated og Something's Gotta Give vibe, som jeg elsker.. Så, long story short: Jeg skal se den!

Dansk premiere: 13. september

fredag den 27. april 2012

Farvel til Wisteria Lane

Efter 8 år i følgeskab med de kendte og desperate damer, er sidste afsnit af Desperate Housewives nu i kassen. Der er derfor ikke længe til, at vi skal sige farvel til Bree, Lynette, Susan og Gabby - og alle de andre.. Mere præcist, så ruller sidste afsnit henover skærmen den 13. maj (i USA).

Og selv om jeg flittigt har fulgt med de sidste 8 år, har jeg langt fra haft den samme fanatiske fan følelse og fulgt med så religiøst, som i de første mange år. Efterhånden som serien blev ældre, blev jeg det åbenbart også.. MEN det ændrer ikke ved, at det bliver lidt vemodigt at sige farvel. Og da jeg følger både Felicity, Marcia og Eva på Twitter har jeg kunne følge med i deres #DHcountdown (tjek det ud på twitter for behind-the-scenes-footage)..

Det bliver underligt og sørgeligt at undvære dem, men spændende at se hvordan de vælger at afslutte. For der er allerede sket masser af chokerende og juicy ting på gaden denne sæson!


Hvad er jeres forhold til Desperate Housewives? Fan eller aldrig sprunget med på vognen? Og kommer I til at savne dem?

tirsdag den 24. april 2012

Tirsdags trailer - Ted


Filmen Ted tager udgangspunkt i den typiske historie: Hvad sker der, når din favorit bamse du vækkede til live ved at så inderligt ønske at den kunne tale tilbage til dig, stadig er i dit liv 27 år senere. Ja.. Okay.. Måske ikke den helt typiske historie.

Seth MacFarlane - hjernen bag succesen Family Guy - har skrevet, instrueret og medvirket i denne film. Og jeg elsker Family Guy, så der er vist ikke nogen tvivl om at jeg skal se denne film. Men det bliver interessant at se, om den bliver lige så god som man jeg håber. For med en handling som den jeg beskrev ovenover, kan det alligevel meget hurtigt gå galt.. Nevertheless, jeg skal se den!

Dansk premiere: 6. september