For nogle uger siden gav manden mig et ultimatum, og det var ikke en af de gode (hvis der findes nogle af dem??). Han sagde nemlig at jeg skulle - jeg undskylder sproget - til at lette røven og få skrevet min anmeldelse af Poltergeist. Og ikke før da, ville vi fortsætte vores IMDB challenge. Så de sidste mange, mange, mange uger har vores årtiets-udfordring-film-kiggeri stået på standby.. Fordi jeg simpelthen ikke kunne tage mig sammen til at skrive den. For kender i det, at jo længere tid i udsætter noget, jo sværere er det at komme i gang? (og med det sagt kan jeg høre vores halvlavede bryllups-takkekort skriger fra skufferne..) Anyways..
Filmen der skal anmeldes denne gang er gyseren Poltergeist fra 1982. Det er en film jeg længe har ville se fordi jeg har hørt så meget om den, men er aldrig kommet så langt. Men takket være vores challenge, så fik vi den endelig set.
Recap:
For alle jer der ikke har hørt om denne film, så er det en film der meget ofte bliver - direkte og indirekte - refereret til i andre film. Den handler om en familie som en aften får spøgelser "på besøg". I starten er de ret fredfyldte og morer familien med at flytte rundt på diverse møbler, ting og sager. Dog bliver de mere voldsomme, og faktisk terroriserer familien ved at bl.a. kidnappe deres yngste datter.
Elefant vurdering:
Gys og 1982 - for mig er det to ord der ikke går særligt godt hånd i hånd i 2011. Datidens special effects og gys sekvenser er som regel meget forældede og ender ofte med at - trist men sandt - more mere end de skræmmer. Dog blev jeg ret positiv overrasket over denne film, ved at jeg faktisk blev skræmt en del gange. Jo der var da et par scener, der nok skræmte mere i midt 80'eren i forhold til den CGI fyldte verden vi lever i nu. Men jeg synes det var imponerende så godt den alligevel kunne følge med.
Med det sagt, var der faktisk en del af filmen der var lidt komisk; der var lidt humor og kikset-hed (?) over den. Og det kunne jeg virkelig godt lide. Det gjorde også at de enkelte uhyggelige scener, der måske faldt til jorden pga alderen, stadig virkede pga den komiske vinkel.
Og det er jo en fed spøgelseshistorie, og hvem kan ikke lide dem?!
Jeg har meget svært ved at putte et antal elefanter på denne film (som om det er noget nyt), men ender på 4 små elefanter. Synes ikke jeg kan give den mindre da det er en rigtig god historie, med godt skuespil og effekter der stadig (for det meste) holder i dag. Dermed, generelt god underholdning! Og siden det er ved at være noget tid siden jeg har set den, ved jeg allerede nu, at der ikke går for længe før jeg kunne finde på at smide den på igen.
Trivia:
Sørgeligt nok, så er begge skuespillerne der spiller døtrene i filmen faktisk døde. Den ene blev dræbt af hendes kæreste, hvor i mod den yngste døde af problemer med tarmene.
Quote:
Carol-Anne: They're here
På trods af, at det er et ret halv-hjertet forsøg på en anmeldelse, så håber jeg den viser, at skønt den gamle alder, så er den altså et kig værd alligevel.
EDIT: Efter at jeg har skrevet hele denne anmeldelse, kan jeg slet ikke finde den på top 250 listen - FORDI DEN IKKE ER DER! Doh! Jeg ved ikke hvorfor jeg/han/vi har troet det. Men nu er den set.. Og skrevet.. Så den kommer altså på alligevel. Nå!
Årh Olivia, jeg kan slet ikke lade være med at grine lidt - mest fordi jeg synes din overskrift var temmelig underlig, og da jeg så læste det sidste, så gik der et lys op for mig! He he he...
SvarSletJeg tænkte sjovt nok på dig i dag, tænkte om du havde glemt din challenge - men nej, selvom du lige var kommet ud på et sidespor ;)
- Maj :)
Haha, jamen altså det er så typisk for mig. Men så ved i det :)
SvarSletOg ja, det er vist et ordenligt sidespor, men håber vi lige så stille kommer ind på rette vej igen :)