fredag den 12. april 2013

Jordens søjler - DONE!

Efter at have kæmpet en hård kamp mod Ken Folletts gigant roman i årevis (no kidding!), læste jeg sidste side af den fantastiske historie i morges. "Fantastisk?" tænker du måske, siden det har taget mig flere år og flere "okay, nu prøver jeg igen" at komme igennem den.. Ja jeg ved ikke hvad der har været galt med mig, men jeg er seriøst startet på denne bog og har lagt den fra mig (og nærmest startet forfra igen) op til mange gange - lidt for mange, når man tænker på at bogen er knap 770 sider lang.

Og alligevel synes jeg det har været en fantastisk læseoplevelse. De sidste 450 sider er blevet slugt råt i løbet af de sidste 4-5 dage, og jeg er så glad for, at jeg tog mig sammen til at færdiggøre den. Dette indlæg skal egentlig ikke være en anmeldelse af bogen, men mere end "holy crap, I finally finished and I want to share it with the world!". Så yay!

Og selv om evnerne ikke er der til at lave anmeldelser, har jeg alligevel valgt at skrive en på goodreads hvis det skulle have interesse. Og tager mig denne mulighed, for igen at pointere at alle læseheste derude burde lave en profil derinde ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar