'Toy Story' - nr. 147

Engang i forrige uge fik vi set Toy Story, og det har simpelthen taget mig så lang tid at færdiggøre denne post. Jeg kan godt mærke 'udfordringen' i denne IMDB challenge, for anmeldelser er virkelig ikke min stærke sider. Men færdig, det blev den alligevel.

Recap: 

Som mange (forhåbentlig) ved, så handler filmen om forskellige legetøjsfigurer ejet af drengen Andy. Hvad Andy ikke ved er at når han forlader lokalet, så bliver legetøjet levende. Woody er favorit legetøjet, men til Andy's fødselsdag får han et nyt legetøj - Buzz Lightyear. Han bliver tilføjet til samlingen, og til Woody's store rædsel bliver Buzz Lightyear nu både vennernes og Andy's nye favorit!

Elefant vurdering:

Det eneste jeg har at sige om denne film er: What's not to love?!... Okay, det er ikke det eneste jeg har at sige, men det er det jeg synes om denne film. Historien er skøn, da man virkelig bliver draget ind i universet. Jeg kan tydeligt huske, at da jeg første gang så filmen, fik jeg det sååå dårligt ved at tænke på alt det legetøj som jeg havde smidt ud. Legetøj, som jeg har været så glad ved engang, som så blev smidt ud til fordel for noget nyt og mere spændende. Og efter at have genset den i denne omgang, kan jeg fortælle at det er en følelse der stadig dukker op i min 24-årige gamle krop. Se det er imponerede! Derudover er den spækket med fantastiske og unikke karakterer, hvor man jeg elsker alle og enhver af dem - selvfølgelig med undtagelse af psykopat nabodrengen Sid.

Jeg var og er lidt i tvivl om den skal have fire eller fem elefanter... But who am I kidding - jeg elsker tegnefilm, og specielt de nye animerede tegnefilm. Og da Toy Story er front løberen for den store invasion af rigtige gode animations tegnefilm, fortjener den at få fem. For Toy Story var jo den første feature film lavet helt af CGI, den første tegnefilm der anvendte så mange almindelige film skuespillere (Hollywood stjerner) til figurenes stemmer, og den første tegnefilm (synes jeg) der på lige grund, henvender sig til både små og store. Den bevægede sig længere og rammer bredere end de gamle og klassiske Disney tegnefilm (som jeg dog også elsker), med en historie der egentlig tilhører børnuniverset, men er fortalt på en måde hvor voksne også elsker den - nemlig som en helt almindelig historie, hvor vi kan relatere til figurerne. Da jeg ikke kan sætte en finger på noget som helst jeg er utilfreds med, kan jeg da ikke give den andet en fem elefanter!

Trivia:

Oprindeligt blev Billy Crystal tilbudt rollen som Buzz Lightyear, men valgte at sige nej. Efter han så filmen, sagde han at karriere-mæssigt var det han største fejltagelse. Efter Pixar fandt ud af det, tilbød de ham en rolle i Monsters, Inc., som han til gengæld accepterede.

Quote: 

Rex: What if Andy gets another dinosaur? A mean one? I just don't think I can take that kind of rejection

Og et eksempel på hvordan en tegnefilm nemt kan henvende sig til et voksent publikum:

Mr. Potato Head: Oh, really? I'm from Playskool. 

Rex: And I'm from Mattel. Well, I'm not really from Mattel, I'm actually from a smaller company that was purchased by Mattel in a leveraged buyout. 

Jeg kan blive ved med at finde eksempler og elementer jeg gerne vil fortælle om, men jeg vil holde her, og til sidst sige: To infinity and beyond!