tirsdag den 22. marts 2011

'Black Swan' - nr. 60

Denne omgangs anmeldelse falder på Black Swan. Vi havde faktisk valgt at vente med at se den, indtil den ville udkomme på Blu-ray/DVD. Der er ikke noget værre end at betale en formue for at komme i biografen, og så ende med at sidde i en lille bitte sal. Men på trods af det, valgte vi fredag aften at trave i BioCity. Og det er jeg godt nok glad for.


Recap:
Nina er en ballerina i et ballet selskab, hvis liv er totalt opslugt af dansen. Hun bor sammen med sin mor der er tidligere ballerina. Da prima ballerinaen skal erstattes med åbnings produktion, ’Swan Lake’, er Nina det første valg. Men Nina har konkurrence: en ny danserinde, Lily. ’Swan Lake’ kræver nemlig en danser der kan spille både White Swan med uskyld og ynde, og Black Swan der repræsenterer svig og sensualitet. Nina passer White Swan rollen perfekt, mens Lily er personificeringen af Black Swan. Da de to unge danser udvikler deres rivalisering i et sært venskab, begynder Nina at komme mere i kontakt med hendes mørke side – en forvandling der truer med at ødelægge hende.



Elefant vurdering:
Jeg var meget spændt på, hvad jeg ville synes om filmen. Oscar favoritter har snydt mig før i tiden, og denne lignede en der meget vel kunne gøre det samme. Nøj, hvor tog jeg meget fejl. Jeg var godt nok helt vild med filmen, og synes at den fortjener al det hype den har modtaget. Derudover har jeg altid undret mig over, hvordan de kan udvælge én skuespiller præsentation ud af så mange mulige, der fortjener en Oscar. Well, dette år forstår jeg det godt. Wow, hvor er den Oscar bare fuldstændig velfortjent for Natalie Portman. Hun klarer det SÅ godt!

Men hvis jeg skulle bruge et ord til at forklare filmen, ville det være 'intens'. Det er godt nok noget af en rollercoaster tur vi kommer ud på som publikum. Jeg følte at jeg blev hevet med ind, og sad med et bredt spektrum af følelser og spekulationer hele vejen igennem filmen.

Der var mange elementer jeg kunne lide ved filmen. For eksempel, var jeg glad for at Ninas forvandling igennem filmen ikke bare er noget der sker, fordi hun skal spille to meget forskellige hovedroller i en. Det var nemlig den idé jeg havde fået fra traileren. I stedet, kan vi se fra start at Nina er en perfektionist og lever for balletten, samtidig med at hendes mor lever for Ninas ballet. Sådan som jeg ser det, kan vi se at Nina's opførsel ikke kun finder sted fordi hun vil være en bedre Black Swan - men i stedet er hendes (ret så sære) dagligdag hos hendes mor, hendes perfektionistiske attitude, samt hendes passion for dansen er grobund for hendes forskruede forvandling. Og det synes jeg, skaber en mere troværdig og bedre film.

Der bliver der brugt effekter, til at skabe.. (uden at røbe for meget) et mere visuelt udtryk for den forvandling der finder sted. Det fungerer virkelig godt. Derudover, er det er fedt at instruktøren har skabt en mørkere og hårdere indtryk, af noget så prinsesseagtigt og skrøbeligt som ballet. Der skal ikke meget til, før et enkelt trin kan ødelægge en dansers tå.

Jeg vil tro, at der er så meget mere jeg kan fortælle om Black Swan, men jeg tror virkelig denne film kræver flere gensyn, for at kunne sætte helt pris på alle dens elementer. Derfor kan jeg med (nogenlunde) god samvittighed sige, at det i hvert fald er en film jeg gerne vil købe, når den engang kommer ud på Blu-ray. Den får fire store elefanter fra mig!

Trivia:
Natalie Portman afslørede at Darren Aronofsky prøvede direkte, men diskret, at skabe splid mellem hende og Mila Kunis imens de filmede, for at skabe et mere spændt forhold mellem de to, on-screen. Det gjorde han ved at holde de to separate under indspilningen, samt sende begge to skræmmende sms'er angående den andens præsentation.

Quote:
Thomas Leroy: I got a little homework assignment for you. Go home and touch yourself. Live a little

4 kommentarer:

  1. Man kan ikke andet end at synes den film er genial - er glad for at du deler min mening :)

    Den skal helt sikkert ses mange gange, kan ikke vente med at få den på dvd!!

    - Maj :D

    SvarSlet
  2. Ah godt vi er enige :) Synes bare den var så god! Var lidt nervøs over den, da jeg også var faldet over nogle negative kommentarer i blog verdenen. Men det gik jo al sammen :)

    SvarSlet
  3. Jeg vil altså også se den snart! Føler mig helt udenfor med alt den Black Swan snak ;)

    SvarSlet
  4. Skynd dig ind at se den Michelle! :)

    SvarSlet