onsdag den 27. april 2011

Documania

Jeg lovede Maj i tidligere indlæg, at fortælle hvilke (mange) film jeg havde fået min tid til at gå med den sidste tid. Og siden da har jeg set endnu flere! Jeg kan mærke at jeg/vi ikke længere følger nogle tv-serier religiøst, for nu har vi "masser af tid" til at se film i stedet. (For den tid der ikke længere bruges på at slavisk se en masse afsnit af 'random-tv-show' skal jo ikke bruges på noget andet, noget vigtigere).

Jeg må indrømme at jeg ikke har helt styr på hvilke film vi har set den sidste tid. Der var mange i blandt der ikke gjorde det store indtryk åbenbart. Men der er to styks der skiller sig ud, nemlig nogle dokumentarfilm. Før i tiden var det ikke noget jeg så meget af, men jeg har sidenhen fundet ud af, at der findes virkelige mange og gode dokumentarfilm. De to jeg vil nævne tilhører bestemt den gruppe!


















Det er nemlig Inside Job og Food Inc. De handler om to ret forskellige emner, nemlig finanskrisen og madindustrien i USA - Meget kort fortalt. De var begge rigtig spændende, opsigtsvækkende og ret skræmmende! Begge to rører - i forskellige grader -  ved emner såsom 'the big bad corporation', som nok er et emne der altid vil sælge godt. Men jeg må indrømme at jeg fik helt ondt i maven, da der i Inside Job blev forklaret hvordan finanskrisen hang sammen, og hvordan det var uundgåeligt at det udfoldede sig som det gjorde. Og hvordan det hurtigt kan ske igen! Det var virkelig spændende, og jeg har vitterlig ingen styr på hverken økonomi eller politik. På baggrund af det, var det selvfølgelig også ret svært at følge engang i mellem. Men, som sagt, begge to var virkelige interessante og jeg kan forestille mig, at de fleste folk ville være interesserede i at vide mere om netop de to emner.

De kan i hvert fald anbefales!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar