torsdag den 14. juli 2011

En af de ting jeg elsker..

.. er Scully og Mulder. Gå ikke hen og break mit achy breaky heart, ved at sige du ikke ved hvem Scully of Mulder er.. For de er jo selvfølgelig de retfærdigheds-hungrede FBI-agenter altid på jagt efter sandheden. Og den famøse duo af den berømte serie The X-Files, hvilket er, hvis jeg ikke har sagt det før, en af mine ultimative favorit-serier!


Grundet mangel på andre gribende serier lige nu, har The X-Files nu fået plads i vores dvd afspiller hver aften. For hjemme hos os er vi næsten altid i gang med at se i hvert fald en serie. Hvor vi starter fra afsnit et, og slutter når aller sidste afsnit går over skærmen. Den sidste tid har vi dog haft lidt svært ved at finde den serie.. Den serie som hvisker lige så stille: "kom så... tænd for mig igen.. der er ikke noget der er mere vigtigt lige nu, end at se endnu et afsnit", når rulleteksterne kører hen over skærmen. (Og tro mig, der er serier der siger lige netop det!). Derfor, er vi nu gået i gang med The X-Files. På trods af at jeg har set samtlige afsnit, kan jeg ikke mindes at jeg nogensinde har set den serie fra start til slut i kronologisk rækkefølge. Og selv om enkelte afsnit er så tydelig i min hukommelse at de kunne være fra mit eget liv, er der alligevel mange i blandt jeg kun har set en eller to gange.

Og jeg glæder mig! Vi er allerede midt i sæson to (ud af ni), og der er mange afsnit jeg ikke kan mindes, hvor de sjove punchlines lyder nye og hvor afsløringen på morderen kommer som en overraskelse. Og jeg glæder mig, fordi jeg ved hvad der er at se frem til (!), samtidig med at jeg kan se gamle afsnit med nye øjne.


Er der nogen af jer derude, der har en favorit-serie som I kan blive ved med at se om og om igen?

3 kommentarer:

  1. Beverly Hills 90210, er min evige favorit (: - Selvom Scully & Mulder nu heller ikke er værste.

    - Kit

    SvarSlet
  2. Hej Kit.
    Så er du vist heldig med at Blæverly nok aldrig bliver taget af dansk tv :D Så er der i hvert fald masser af mulighed for at gense de gamle afsnit.

    SvarSlet
  3. Vi tager Dragonball Z bagefter :D

    SvarSlet