"It's like one mind!"

Efter en dejlig weekend tur var det på sin plads at skrive et lille indlæg. Specielt da jeg fuldstændig har forsømt bloggen denne uge. Fy skamme!

Dagens indlæg er dog lidt off-topic, da det ikke omhandler noget film eller serie relateret. Men derimod en lille 'situation' fra denne weekend, som jeg ikke kan lade være med at dele.

Det er jo sådan, at min mand og jeg har været sammen i snart et helt årti (shiiit), på trods af vores unge alder. Og de (samfundet, eksperterne, whoever) siger ofte, at efterhånden som årene går, så kommer par til at ligne hinanden mere og mere, da man åbenbart påtager sig mange af hinandens vaner og kopierer hinandens ansigtstræk, bevægelser osv. Og i forbindelse med netop dette, har jeg en lille historie fra lørdag aften, da vi sidder og nyder en lækker middag. Situationen og samtalen udviklede sig cirka således:
---
Jeg sidder og svinger og danser lidt med hovedet, fordi en sang pludselig er dukket op i hovedet
J: "Har du ondt i hovedet?"
O: "Nej, jeg sidder bare og danser lidt til den sang jeg har i hovedet lige nu"
J: "Hvad er det for en sang?"
O: "Det er den der...øøhh.. dum, dum, duuum"
Jeg forsøger at nynne den, imens jeg sidder og danser med hovedet
O: "Jeg kan ikke helt finde ud af det, men duum, dumm, dum.."
J: "Det har bare ikke at være den der.. Dynamite.. Med Taio Cruz..?"
O: "Øhh, hvordan er det den lyder?.."
Hvorefter han så sidder og prøver på at nynne den
O: "Tjo det kan da egentlig godt passe det er den.. "
Jeg nynner lidt mere
O: '"Jo det er det da.. Hvorfor spørger du?"
J: "Det er den JEG sidder og synger i mit hoved..!"
Og latteren udbrød så, imens vi prøvede at regne ud hvorfor i alverden vi sad og nynnede samme sang, uden at nogle af os havde snakket om den..
---
Og så kan jeg kun sige at "it's like one mind" - som Monica Geller siger - kommer til sin fulde ret i dette tilfælde.... Og ja, jeg har set lidt for meget Venner.