lørdag den 26. februar 2011

Årtiets udfordring - opfølgning

I forbindelse med at vores IMDB challenge er blevet skudt i gang, er det på sin plads at lige forklare 'reglerne' bag. Det bliver jo et projekt der kommer til at strække sig over nogle år - ca. 5 faktisk, hvis vi vælger at se en film om ugen. Så vi må hellere få formaliteterne på plads med det samme.

Da IMDB's top 250 liste konstant ændrer sig, har vi valgt at tage et screen-shot (som faktisk ikke blev et screen-shot, men en herre besværlig omgang bøvl i et Excel dokument) af hvordan listen ser ud lige nu. Og det er ikke engang 'lige nu' længere, da listen allerede har ændret sig igen. Pointen er, at den liste vi kommer til at følge det næste lange tid, bliver ikke præcis den samme som på IMDB, og jeg vil derfor poste den på bloggen.

Derefter er der spørgsmålet om rækkefølgen. Tager vi den fra start til slut, den anden vej rundt, eller noget helt andet? Vi har valgt at tage den forholdvis tilfældigt, fordi i nogle tilfælde er der flere film fra samme serie på listen, men hvor 2'eren kommer før 1'eren (fx. Batman og Toy Story). Så for at undgå at se dem i forkert rækkefølge, vælger vi helt selv hvilken film vi har lyst til at se, når vi har lyst til at se den.

Derudover er det ikke til at undgå, at der er nogle film vi allerede har set. I nogle tilfælde 'skubber' vi dem bagud, så vi tager dem senere og nogle vælger vi nok at springe helt over. I know, I know.. Der er ikke meget udfordring i at følge listen, hvis vi ikke ser alle 250, men jeg VED at der er nogle fusere derpå, som vi simpelthen ikke har lyst til at se igen - fx. "Blade Runner" (I know, fy skamme..). Men vi vil prøve så vidt som muligt, at se dem alle sammen! Det kan jo være, at vi/jeg ændrer mening om en film i anden omgang.

Som en sidste notits, så kan i se listen vi følger lige HER

See you later alligator!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar