søndag den 6. februar 2011

The wonders of app store

Som en nyklækket og tilfreds med-ejer af vidunderet iPad, er det jo klart, at noget af det første man gør er at tjekke App store (Duh..!). Og en af de første aftener som iPad ejer, lagde jeg mærke til en oversigt på App store forsiden, der reklamerede for diverse apps til film elskere. Og da der lige så godt kunne have stået 'apps til Olivia', skyndte jeg mig selvfølgelig derind for at tjekke det ud. Der var flere interessante, men specielt en formåde at fange mit blik.. Empire.
For folk der ikke ved det, så er Empire er meget populært britisk filmblad der udkommer hver måned. Man kan få det herhjemme i Danmark, bl.a. i 7-eleven. Der har jeg oftet stået og beundret den altid flotte forside og overvejet om jeg ikke bare kan nøjes med rugbrødsmadder resten af ugen, bare så jeg kunne få den bad boy med hjem i tasken. Men suk, rugbrødsmadder ikke min force, så der er desværre få eksemplarer der er kommet med mig hjem.

Men nu er Empire kommet med på app bølgen! Man kan købe digitale versioner af deres udgivelser via deres app. Og noget som jeg altid sætter pris på, så havde de en gratis - dog forkortet - udgave af en af deres udgivelser som man kunne hente. Og nøj, hvor var jeg bare imponeret.

For den digitale version indeholder det samme som papir udgaven, og koster mindre end hvis du går ned i din lokale 7-eleven. Men det stopper ikke der. Empire har virkelig taget mediet til sig og formået at udnytte nogle af de muligheder der er i at udgive et blad i digital format. Der er 'exclusive content' at finde, specielle knapper (.. og hvem elsker ikke dem?!) at trykke på og film klip i form af trailers og interviews. Hvilket jo er meget passende for et blad der skriver om film.

En fantastisk app, til en fantastisk iPad! Ulempen ved den her app frenzy, er jo så bare at man giver en masse penge for en gadget, for at få lov til at give en masse penge for apps. Men sejt er det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar