søndag den 13. februar 2011

Årtiets udfordring

Jeg har som film-nørd altid ønsket at se alle de 'klassiske' film. Men det er ofte svært at finde ud af, hvilke film er egentlig klassikere. Det kan folk jo have meget skiftende meninger om. Men så er det godt vi har IMDB.com (og hvis du ikke kender denne, så shame on you!). Denne film hjemmeside har jo en af de mest ekstensive databaser over film jeg nogensinde set, og inkluderer en liste over de top 250 film der nogensinde er lavet. Så i et forsøg på at opnå et bredere film-repertoire og for netop at se 'klassikerne', har husbonden og jeg lige besluttet os for at se alle disse film! Lige nu! Ej..

Men som en sjov lille udfordring, vil jeg så blogge om hver og en af de 250 film. Jeg vil forsøge at skrive en anmeldelse for hver af dem. Og siden jeg ikke er anmelder og har virkelig svært ved at skrive sådan nogle, skal der ikke forventes en lang og ekstensiv forklaring på filmen ala filmz.dk, BT, Jyllands Posten and you name it. Jeg synes også at de engang i mellem har en tendens til at blive for 'film-intelligente' og 'artsy', forstået på den måde, at det kun er ultra film nørderne der ved alt om instruktører, komponister, manuskript forfatter og.så.videre. der kan få det fulde udbytte. Kort sagt - det er ikke altid for helt almindelig movie-goers. Så er mit mål er at skrive anmeldelse af disse - til tider - meget gamle og klassiske film til helt almindelige mennesker, der egentlig bare vil underholdes og ikke nødvendigvis ser film som 'kunst'. Uha, stort mål at sætte sig!

Bare for god ordens skyld, så tager vi nok ikke filmene i kronologisk rækkefølge. Derudover ved jeg ikke om vi kan få fat i alle 250 film, da mange af dem er lavet inden 1950'erne. Men vi vil gøre vores bedste!

Det bliver et projekt der kommer til at strække sig over en del år, men håber du har lyst til at følge vores rejse gemmen filmens udvikling!

3 kommentarer:

  1. Hej Olivia,

    Nøj det lyder som en sjov udfordring - jeg har selv leget lidt med ideen, specielt nu hvor jeg specialiserer mig inden for film og medier!

    Jeg vil med glæde og stor spændning følge dine film iagtagelser, og om muligt gøre dig kunsten efter :) :)

    - Maj

    SvarSlet
  2. Det bliver en fantastisk rejse vi skal igennem. Bare så længe at vi IKKE skal se Blade Runner igen. Føj...

    SvarSlet
  3. @ Maj: Hehe, fedt jeg ikke er den eneste der har haft den tanke. Glæder mig også til at se hvordan det udvikler sig :)

    @ Jonas: Haha, ja jeg er lidt bange for fuserne! Men hvis det skal være helt rigtigt, burde vi jo se ALLE film - selv dem vi ikke er glade for.

    SvarSlet